Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
237
4) Nug med 5 Aars Hvile; eller 3) Bælgsced og Kartofler, 4) Rug
med 4 å 5 Aars Hvile med Klover; eller endnu 5) Havre med
Klover i 4 Aar. Den sidste Driftsmaade bruges og meest i Lynne-
rup By i Hundstrup Sogn, imedens der i Klov efter samme fem-
aarige Drift kun stjenkes Jorden 3 Aars Hvile. Andre derimod
tage efter Byg trende Gange Rug med 5 Aars Hvile, som i Klastrup.
I Hundstrup By tages derimod kun 4 Kjcrrve med 3 å 4 Aars Hvile
(forhen kun 1 å 2 Aars), og der tages da deels: Byg- Nug, Byg,
Havre; deels: Byg, Rug, Rug, Havre; deels: Byg, Byg, Rug,
Havre. En Deel af den tredie Mark bruges til Vikker og lidt
Kartofler. Klover bruges, men langt fra ikke i det Hele. Ved
Prcrstegaarden bruges: 1) Gjodningsbyg efter 2 eller 3 Pløjninger,
2) Nug, 3die Aar ZErter, | Kartofler, Vikker, som for største
Delen flaaes gronne og gjores til Ho, 4) Rug og Chevalier-Byg,
hvortil gives halv Gjodskning af Blandingsnwg, 5) Havre med
isaaet Klover og Floielsgræs (Holcus lanatus). Den rige Ho-
bjergning, 60 Lers Engho, gjor det muligt, ved denne Drift at
gjodske tvende Gange i Notationen.
Paa Hanstholmen, skjondt Jorderne ere saa sandige og tørre,
bruge Mange dog, især i Hansted Sogn, 1) Havre i Grsnjord,
2) Byg, hvortil gjodes i Loberækker, 3), 4), ja stundom 5) Nug,
hvorved Jordens sidste Krast udpines, og denne saa skadelige Drifts-
maade giver og et hoist simpelt Udbytte. At byde Jorden Klover
efter en især for disse ringe Jorder saa udtærende Drist, er ei at
tænke paa, og den vilde vel neppe heller der nogensinde kunne lykkes;
men ei heller nogen Græsart bruges der til Udlæg. I Vixo Sogn,
der har de skarpests Jorder, gjodes Gronjorden til Havre og lidt
Dyg, hvorpaa tages 2 Kjærve Havre. Nogle have her begyndt
med Sommerbrak til: 1) Byg, 2) Vikker eller Vikkehavre, 3) Nug,
hvilken Driftsmaade er langt at foretrække paa disse Sandflugts-
jorden, hvor Heelbrak og Kartofler ei godt kunne anvendes, da de
ville flyve. Derimod vilde vist dyrket Brak med isaaet Boghvede
eller Spergel til Nedploining end mere være at anbefale, som for-
beredende Middel til Rugen, der burde være den eneste Sæd, da
Byg eller Havre ei er stikket for flige Jorder. Ved Prcestegaarden
bruges: 1) Dyg, gjodet, hvortil pløks den foregaaende Sommer