Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

238 imellem Hobjergning og Host, og Jorden holdes under Harven om Efteraarct; det kan da almindeligt give Sål) Fold; 2) Rug, 3) LErter, Vikker eller Vikkehavre, hvilken Afgrøde meest flaaes gron til Staldfodring og til Ho, 4) Rug, hvorpaa Marken ligger i 5 a 6 Aar uden Klover, der ei her vil lykkes, eller Græsfro. Denne Drift, som har givet gode Afgrøder, have Flere begyndt at efter- ligne, navnligen af Parcellisterne fra Nortorp. Paa den ringeste Deel af Præstegaardens Mark lægges Kartofler, hvortil klatgjodskes, og derefter tages kun een Kjærv Rug, hvorpaa den hviler 6 Aar. Lil Rugjorderne i dette Herred horer og den største Deel af Tved Sogn og Hinding By i Nors Sogn, hvor den samme Dyrkningsmaade folges, som ved Nugjorderne paa Dstholmen. Dog ere der ogsaa de i Tved Sogn, som paa de bedre, mere muldrige Jorder med 5 Aars Hvile tage 7 Kjærve, nemlig: gjodet Byg, Byg, hvid Havre, LErter, Byg, hvid Havre, sort Havre, hvorved der arbeides paa at udpine Jordens sidste Kraft. Til dette Herreds bedste Deel hore Kaastrup Sogns dybe, frugt- bare Muldjorder med Mergel til Underlag; men man kan ei negte, at Besidderne deraf prove, hvor megen Kraft der ligger i dem, med 8 Aars Drift og 3 til 4 Aars Hvile, saaledes: 1) Gjodningsbyg, 2) Byg, 3) Byg, 4) hvid Havre, 5) Ærter, 6) Byg, eller Vaar- rug, 7) hvid Havre, 8) sort Havre med Klover. At Jorden kan udholde en saa tærende Drift og dog give tilsidst taalelige Afgroder og ret god Klover, tyder paa en Kraft, som kun sjeldent træffes og fortjente en fornuftigere Afbenyttelse. Til Hillerslev Sogn, hvor der er mindre Muld, dyrkes den bedste Jndmark i 7 Aar paa samme Maade, idet Havre tages forst af Gronjorden istedetfor Byg, hvor- til dernæst gjodes, og sidste Havrekjærv ganer ud, med 4 Aars Hvile; og den mindre gode i 6 Aar, da den sjette Kjærv efter ?Erter bliver Havre med Klover. I disse Sogne dyrkes ei Vinter-Sæd, da Jorden dertil ansees for tung og leerrig. Hveden vilde dog sikkert der være paa sin rette Plads, og tit Provstirug vilde Kaastrnp Sogns dybe Muldjord ved en anden Behandling let kunne gjores beqvem. Til de lettere, muldnge morder, hvor Rugen er dyrket med Held, horer den bedste Deel af Markerne til Sennels, som dyrkes