Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
241
PM disse Kridtjorder, der frembringe kun lidt Straa, og hvor
l^ngho tildeels mangler; Kjærnen skal gjore Alt ud. Men der gives
ogfaa her Exempler paa Forandringer, der, om de end ikke alle i
'^llt kunne freu'stilles som Monstre, dog, som gjorende Overgang til
det Bedre, fortjene at omtales, saasom:
Paa Herregaarden Kolbygaard i Huudstrup Sogn dyrker Hr.
Proprietair Schon 1.80 Tdr. Sædeland saaledes: 1) Gronjorden
^hdes og tilberedes ved tvende Ploininger til Vikkehavre, 2) derefter
gjodes til Byg, hvortil ploies trende Gange, 3) Rug, 4) Kartofler
^ller Blandingsseed af A§rter, Bikker og Havre, 5) toradet Byg,
hvortil gjodeS, 6) Havre med Klover, som hviler i 5 Aar. 40 Tdr.
Viiiib bruges med Vexeldrift paa folgende Maade: 1) ZErter, med
trenbe Pløjninger i Gronjord, 2) Rug, hvortil gjodes, 3) Kartofler,
4) Byg, 5) Bikker, som flanes grønne, 6) gjedet Rug, 7) Kartofler,
8) Havre med Klover i 2 Aar. Gjodningen hertil blandes med
Kalkmergel. 100 Tdr. Land Overdrev af Kjceret ere opdyrkede og
i Drift. Der avles omtrent 300 Læs Ho af alle Slags, og Be-
sætningen er om Vinteren: 10 Heste, 20 Koer, 120 Stude, hvoraf
be fleste staldes, 80 Faar. Med den nævnte Drift finder Hr. Schon
fig særdeles vel tilfreds; den giver ogsaa fortrinlige Afgrøder og
lonner det derpaa anvendte Arbeide og den omhyggelige Behaildlng,
som den i alle Dele nyder. Dog vilde del sikkert være hensigts-
mæsu'gt, hellere at gjodske til Vrakfrugterne og de grønne Afgrøder,
end til det derpaa følgende Korn, da hine derved vilde blive kraftigere,
give større Foderprodlikt og bedre præparere Jorden til den folgende
^æd, som da blev mere kjoernefuld og vægtig, imedens den mi ved
ben fede, kraftige, men geile Gjodning, som anvendes dertil umiddel-
bart, let drives for stærkt. En Ombytning i Hovedmarken af anden
eg tredie Afgrøde, saa at Rug blev Hovedsæden efter den gjodede
Vikkehavre, forcnd Bygget, vilde vist og have en fordeelagtig Virk-
ning paa Kornproduktiouen.
En af Landhuusholdttittgs-Selskabets Lærlinger, Christen Trold-
borg , der i 3 Aar har besiddet en Guard i Dsterild paa 6 Tdr.
l ^kp. Hrtkr. med c. 72 Tdr. Sædeland, har derpaa indfort fol-
gende Driftsmaade med 6 Aars Brug og 5 Aars Hvile: 1) Gjode-
l'n9' ’) -^llg, 3) Bælgsæd, 4) 9tug, 5) Kartofler efter halv Gjodsk-
16