Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
241 PM disse Kridtjorder, der frembringe kun lidt Straa, og hvor l^ngho tildeels mangler; Kjærnen skal gjore Alt ud. Men der gives ogfaa her Exempler paa Forandringer, der, om de end ikke alle i '^llt kunne freu'stilles som Monstre, dog, som gjorende Overgang til det Bedre, fortjene at omtales, saasom: Paa Herregaarden Kolbygaard i Huudstrup Sogn dyrker Hr. Proprietair Schon 1.80 Tdr. Sædeland saaledes: 1) Gronjorden ^hdes og tilberedes ved tvende Ploininger til Vikkehavre, 2) derefter gjodes til Byg, hvortil ploies trende Gange, 3) Rug, 4) Kartofler ^ller Blandingsseed af A§rter, Bikker og Havre, 5) toradet Byg, hvortil gjodeS, 6) Havre med Klover, som hviler i 5 Aar. 40 Tdr. Viiiib bruges med Vexeldrift paa folgende Maade: 1) ZErter, med trenbe Pløjninger i Gronjord, 2) Rug, hvortil gjodes, 3) Kartofler, 4) Byg, 5) Bikker, som flanes grønne, 6) gjedet Rug, 7) Kartofler, 8) Havre med Klover i 2 Aar. Gjodningen hertil blandes med Kalkmergel. 100 Tdr. Land Overdrev af Kjceret ere opdyrkede og i Drift. Der avles omtrent 300 Læs Ho af alle Slags, og Be- sætningen er om Vinteren: 10 Heste, 20 Koer, 120 Stude, hvoraf be fleste staldes, 80 Faar. Med den nævnte Drift finder Hr. Schon fig særdeles vel tilfreds; den giver ogsaa fortrinlige Afgrøder og lonner det derpaa anvendte Arbeide og den omhyggelige Behaildlng, som den i alle Dele nyder. Dog vilde del sikkert være hensigts- mæsu'gt, hellere at gjodske til Vrakfrugterne og de grønne Afgrøder, end til det derpaa følgende Korn, da hine derved vilde blive kraftigere, give større Foderprodlikt og bedre præparere Jorden til den folgende ^æd, som da blev mere kjoernefuld og vægtig, imedens den mi ved ben fede, kraftige, men geile Gjodning, som anvendes dertil umiddel- bart, let drives for stærkt. En Ombytning i Hovedmarken af anden eg tredie Afgrøde, saa at Rug blev Hovedsæden efter den gjodede Vikkehavre, forcnd Bygget, vilde vist og have en fordeelagtig Virk- ning paa Kornproduktiouen. En af Landhuusholdttittgs-Selskabets Lærlinger, Christen Trold- borg , der i 3 Aar har besiddet en Guard i Dsterild paa 6 Tdr. l ^kp. Hrtkr. med c. 72 Tdr. Sædeland, har derpaa indfort fol- gende Driftsmaade med 6 Aars Brug og 5 Aars Hvile: 1) Gjode- l'n9' ’) -^llg, 3) Bælgsæd, 4) 9tug, 5) Kartofler efter halv Gjodsk- 16