Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
240
dog ei altid. Nogle udelade og Rugkjcrrven efter SErter og noles
med 6 Kjærve.
Paa de sandige Jorder tage Nogle der: 1) Havre, 2) Vinter-
rug, hvortil gjodes med stærkt blandet Mog, 3) SErter (dog ei altid),
4) Vaarrug, 5) Havre; Andre: Gjodningsbyg, Rug, Rug, Havre,
Andre: 1) Byg, gjodet, 2) Rug, 3) Kartofler, 4) Byg, 5) Rug
med Klover, og Hvile i 5 Aar. Ofte blandes paa Sandjorden Lidt
Vaarrug i Havren til sidste Kjærv, og de letteste Jorder hvile i 6
ü 8 Aar efter 4 til 5 Aars Drift. Havrelandet faaer ei heller her
Gjodning, men dyrkes efter 6 å 8 Aars Hvile uden Klover (ofte
og kun i 5 Aar) med ZErter i Gronjord, Byg, hvid Havre, sort
Havre; eller: Havre, Byg, Havre; eller: 3 Gange Havre.
Til Fiskerleiet Klitmoller er der kun ubetydelig Avling, og der
dyrkes de smaae Pletter Jord med: 1) Byg, gjodet, 2) Byg eller
Havre, 3) Havre uden Klover i 6 ü 7 Aar, hvorved der paa det
blotte Sand, som det synes, dog avles ret taaleligt. Her finder
den Egenhed Sted, at, naar den udlagte Mark er græsset det forste
Aar, bliver den gjerne i de ovrige hvert Foraar tidligt overgjodsket
med Blandingsmog, som ligger i 3 å 4 Uger, indtil Safterne ere
aftegnede og sunkne i Jorden, hvorpaa det Tilbageblevne afrives, torres
og bruges til Brændsel; Marken giver derved tæt og frodigt Græs
til Ho. Da Arealet er saa ubetydeligt, og der bjerges saa meget
Klitfoder til Kreaturenes Binterfode, bliver det muligt, at samle
dertil tilstrækkelig Gjodning.
Vi see heraf, at Dyrknmgsmaaden i dette Herred er saa hoist
forskjellig, idet ethvert Sogn gjerne har sin egen, ja som oftest flere
Maader efter Jordernes saa forskjellige Grundbeskaffenhed. Dog stemme
de alle overeens i det Princip, at bruge Jorden saalænge, den kan
give Noget, og vedblive at holde den oppe under Ploven, indtil dens
sidste Kraft er udtomt, hvortil man og seer at der arbejdes paa bedste
Maade, og der ponses blot paa, hvorledes man bedst skal kunne be-
handle den, for endnu at tage een Kfeerv deraf, inden den lægges
ud. Den hviler da, tænker man, lad den saa samle Kræfter atter,
indtil vi komme ril den igjen. Grønne Afgrøder og Kartofler ere
meget Ualmindelige, og der gjores Intet, for at faae god eller til-
strækkelig Binterfode for Kreaturene, hvilket ellers nok kunde behoves