Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
240 dog ei altid. Nogle udelade og Rugkjcrrven efter SErter og noles med 6 Kjærve. Paa de sandige Jorder tage Nogle der: 1) Havre, 2) Vinter- rug, hvortil gjodes med stærkt blandet Mog, 3) SErter (dog ei altid), 4) Vaarrug, 5) Havre; Andre: Gjodningsbyg, Rug, Rug, Havre, Andre: 1) Byg, gjodet, 2) Rug, 3) Kartofler, 4) Byg, 5) Rug med Klover, og Hvile i 5 Aar. Ofte blandes paa Sandjorden Lidt Vaarrug i Havren til sidste Kjærv, og de letteste Jorder hvile i 6 ü 8 Aar efter 4 til 5 Aars Drift. Havrelandet faaer ei heller her Gjodning, men dyrkes efter 6 å 8 Aars Hvile uden Klover (ofte og kun i 5 Aar) med ZErter i Gronjord, Byg, hvid Havre, sort Havre; eller: Havre, Byg, Havre; eller: 3 Gange Havre. Til Fiskerleiet Klitmoller er der kun ubetydelig Avling, og der dyrkes de smaae Pletter Jord med: 1) Byg, gjodet, 2) Byg eller Havre, 3) Havre uden Klover i 6 ü 7 Aar, hvorved der paa det blotte Sand, som det synes, dog avles ret taaleligt. Her finder den Egenhed Sted, at, naar den udlagte Mark er græsset det forste Aar, bliver den gjerne i de ovrige hvert Foraar tidligt overgjodsket med Blandingsmog, som ligger i 3 å 4 Uger, indtil Safterne ere aftegnede og sunkne i Jorden, hvorpaa det Tilbageblevne afrives, torres og bruges til Brændsel; Marken giver derved tæt og frodigt Græs til Ho. Da Arealet er saa ubetydeligt, og der bjerges saa meget Klitfoder til Kreaturenes Binterfode, bliver det muligt, at samle dertil tilstrækkelig Gjodning. Vi see heraf, at Dyrknmgsmaaden i dette Herred er saa hoist forskjellig, idet ethvert Sogn gjerne har sin egen, ja som oftest flere Maader efter Jordernes saa forskjellige Grundbeskaffenhed. Dog stemme de alle overeens i det Princip, at bruge Jorden saalænge, den kan give Noget, og vedblive at holde den oppe under Ploven, indtil dens sidste Kraft er udtomt, hvortil man og seer at der arbejdes paa bedste Maade, og der ponses blot paa, hvorledes man bedst skal kunne be- handle den, for endnu at tage een Kfeerv deraf, inden den lægges ud. Den hviler da, tænker man, lad den saa samle Kræfter atter, indtil vi komme ril den igjen. Grønne Afgrøder og Kartofler ere meget Ualmindelige, og der gjores Intet, for at faae god eller til- strækkelig Binterfode for Kreaturene, hvilket ellers nok kunde behoves