Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
247
merglet og gjodet Brak, Rug, 2) Byg >ned Klover i 2 )lar. Marken
opbrerkkes igjen det sidste Aar ved Midsommerslid og tilberedes med
halv Brak, som atter gjodes til 5) Vyg, 6) Vikker oz Kartofler,
7) Havre med Klover i 3 Aar. En saadan Driftsmaade, der giver
Jorden stedse mere Kraft og fortrinligt bidrager til dens Rensning,
vil sikkert bringe rige Frugter oz derved lede Flere til dens Ester-
ligning, som var meget at onske, og hvortil især dette Herred saa
hviligen trænger.
;,',K (' ? WjYtl,
Hassing-Herred.
Den ostlige Deel af dette Herred har meest kraftige, men tunge
og kolde Jorder, hvor Nugen ei vel vil lykkes; Lyg og Havre blive
da Hovedsæden; dog bruges nu Rug med Held paa mange Steder,
hvor man ei for antog, at den kunde anvendes. Den vestlige Deel,
eller Klitsognene, har lettere, rildeels sandblandede Jorder, hvor der
fanes meest Rug, men dog endnu stedse Byg nærmest efter Gjodsk-
ningen; Midten af Herredet er mere skikket til alle Kornsorter. Der-
efter bliver Dyrkningsmaaden forskjellig. Ievrigt er den saadan, at
ingen kan kaldes almindelig, da enhver Mand folger sit eget Hoved,
naar han rroer, at have lært at kjende sin Jords Beskaffenhed.
Snart bruges 4, snart 5, og snart 6 Aars Drift med lige saa
mange Aars Hvile. De Fleste gjode paa Baarer til Byg; men
Adskillige tage og forst Groujordshavre, hvis Stubber da gjodes;
paa begge Maader almindeligst med Loberækker. Hvor Vinterrug ei
bruges, tages i dens Sted en Kjærv Bng mere eller Lidt Vaarrug
efter Kartofler og ?(trter. En afvexlende Sædart, bestaaende paa
de leerrige Jorder meest af A§rter oz Vikker, paa de ringere af
Kartofler, bliver stedse mere almindelig. Alsæden er aflagt og Ud-
marken gjodes tilligemed Jndmarken af dem, som kunne naae den;
men deraf tages gjerne een Kjærv mindre. Kan dette ei skee, bruges
nu isiedetfor de gamle 3 Kjærve Havre, snart: 1) Meter, 2) Byg
eller Rug, og 3) Havre; snart: 1) Havre, 2) Ærter, Virker eller
Kartofler, 3) Byg eller Vaarrug, og da ofte 4) Havre, med 6 å 8
Aars Hvile. Klover saa« nu de Fleste, dog ei stedse i al Udlægs-
Jorden ; men det er kun i sidste Kjærv, altsaa efter de stedfindende
Dyrknmgsmaader langt fra Gsodmugen, hvorfor den og ofte bliver