Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
^rester og holder sjeldent ud længere, end det forste Aar, da Jorden
dertil mangler Kraft og Qvikgreesset qvæler den. Vikkesæden har
udbredt sig meget, og, at flaae den gron, er nu ei saa sjeldent.
De forskjellige Modificationer af de mange langstraaede Sæd-
arter med en afvexlende Mellemsæd ere: 1) Byg, gjodet, 2) Rug,
3) Havre, 4) Kartofler eller Bælgsæd, 5) Rug, 6) Havre med
Klover i 1 Aar; saaledes i Snedsted, hvor og paa de bedste Jorder
tages Havre af Gronjorden, Byg til tredie Kjærv istedetfor Havre,
og toradet Byg efter Kartoflerne istedetfor Rug og tvende Gange
>s^avre efter Kartoflerne. For dem, der ei bruge en Mellemseed,
men blot langstraaede Afgrøder, er den almindeligste Driftsmaade:
k) Byg, gjodet, 2) Rug, 3) Byg, 4) hvid Havre, 5) sort Havre,
°ß der ligger Jorden i 5 Aar, sjeldnere med Klover. Saaledes i
Hyring, Hordum, Hassing, Villerslev, Horsted og flere Sogne;
men dette er kun paa de bedre Jorder, da der ellers tages kun 4
djærve med 4 a 5 Aars Hvile, og den trebie Kjærv med Byg
gaaer ud, (aa,om i Grurup. Paa de Marker, der ere bedre skikkede
til Rug, tages: 1) Byg, gjodet, 2) Rug, 3) Rug, 4) 5) ja
undertiden 6) Havre; hvilket bruges meget i Sonderhaa og Bedsted.
Paa Hovedgaarden Tandrup, der drives med Hoveri, folges endnu
denne Maade: 1) Byg, 2) Rug, 3) hvid Havre efter een Efter-
aars- og een Foraars - Mining, 4) og 5) broget Havre efter een
Foraars-Ploining med Klover i 5 Aar. Hvor Rug derimod ei
dyrkes, tages oste: 1) Gronjordshavre, 2) og 3) Byg, 4) og 5) Havre,
som i Dtagstrup og Biisby; eller endog 3 Gange Byg og 2 n 3
Gange Havre, som i Skyum. Dog kan man ikke sige, at nogen
nf de her nævnte Dyrkningsmaader er endnu saa gangs, at den
folges af Alle, endog kun i een By, idet der gjores Forandringer
oste, eftersom et eller andet Stykke Jord synes bedre og antages
endnu at kunne give em Kjærv, og en Mellemseed bliver, som for
bemærket, mere almindelig hos dem, der ei urokkelige hænge ved det
Gamle; men da begaaeS gjerne den Feil, at tage endnu een Kjærv,
glerne Byg, derefter, og man horer sag ofte Kartofler og Bælgsæd
roses, fordi der kan tages en god Bygkjærv derefter. Paa nogle af
Herredets kraftigste Jorder, i Skyum Sogn, tages saaledes: 1) Byg,
Siddet, 2) Byg, 3) toradet Byg, 4) SErter eller Bikker, 5) Byg