Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
249
eller Vaarrug, 6) hvid Havre, 7) broget Havre. I Viisby bruges
mere: 1) Gronjordshavre, 2) Gfodningsbyg, 3> Byg, 4) Mrter
m. m., 5) Havre med Klover i 4 å 5 Aar, dog og frunbom endnll
een Kjærv Havre.
Paa Rugmarkerne i Hvidberg, Drum og Lodberg Sogne bruges
meget: 1) Byg, gjodet, 2) Rug, 3) Rug, 4) Havre. Istedetfor
anden Kjærv Rug bruge Nogle Kartofler eller Bikker, som og stundom
blandes i Havren, for at give mere og bedre Foder. Paa de bedre
Jorder tages tvende Gange Havre tilsidst, og Byg eller Vaarrug
efter Vinterrugen / som i Drum.
Forattdringer, som tyde paa Overgang til det Bedre, træffes
og i større eller mindre Grad rundtom i dette Herred, navnligen ved
Herregaardene og Præstegaardene, og hos adskillige Jordbrugere af
Bondestanden, og dermed foregaae især de storre Huusmcrnd med et
godt Exempel.
Her maa forst mærkes Abildgaard, en Scrdegaard i Grurup
Sogn paa 18 Tdr. Hartkorn med 310 Tdr. Agerland, muldsandige
Jorder, med Rodleer, blandet med Sand og Gruus til Underlag
i \ Alens Dybde; Hoavlen 40 Lees. Besætningen er 10 Heste,
47 Koer og Ovier, 110 a 200 Merinos-Faar. Dens Eier, den
rationelle Landmand Hr. Valeur, som kun i 2 Aat har besiddet
den, dyrker Marken med overskaaret Kobbelbrug saaledes: Efter
h"l Brak, som gjodes og, forsaavidt det ei der har været brugt for
nvlig, mergles: 1) Raps, 2) Rug, 3) Byg med Klover i 2
Aar til Hoflcrt og Græs; den opbrudte toaarige Kløvermark bearbeides
derpaa igien med 3 Plei'ninger og gjodes svagt 6) decks til Byg,
deels til Rug; 7) Havre med Klover i 3 Aar. Det var ønskeligt,
at flere Landmænd fra andre Egne maatte komme hertil og vise ved
(.remplet, hvad saadanne frugtbare Jorder, som her almindeligt fore-
findes, kunne frembringe, og, i hvilken Reenhed og Kraftfylde Jorden
derved kan bringes. En slig Driftsmaade, beregnet mere paa Pro-
duktion af Seed, end paa Kreaturhold, vil iovrigt ei saa snart blive
udbredt i Thy, hvor der snarere arbeides paa, at Jorden kan ved-
blive at være haard og græsbunden, for at frembringe blödere Foder
til de tjære Stude, end skjor og renset, da den vel saa giver storre