Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
250 Ovantum baade af Foder og af vægtigere Korn; men hint bliver mere huukt og stjært, som man kalder det, eller reent. Den tænksomme Bonde, Huusmand Soren Bach i Lildberg, Villerslev Sogn, har til næsten 7 Skpr. Hartkorn omtrent 10 Tdr. Land geometrisk Maal. Ledet ved Læsning i Hoeghs bekjendte An- viisning og andre Skrifter om Forbedringer i Agerbruget, samt ved egen Eftertanke, har han derpaa indfort folgende Driftsmaade: Kræsleien pleies om Efteraaret saa tidligt, som den fra GrceS- ningen kan flippes, harves om Foraaret saa tidligt, som muligt, gjodes, ploies og besaaes med Vikkehavre til Grønfoder om Som- me ren paa Stald og til Ho , og Noget belægges med Kartofler; 2) Nug efter Vikkehavren og Byg efter Kartoflerne; 3) Vælgfrugtec og Kartofler, hvor Vikkcrne vare; 4) toradet Byg med paasaaet Klover; 5) Klover til Ho, hvorefter Marken strap sommerbrakkes, gjedes og besaaes med 6) Provslirug, 7) Bcelgfrugter, som modttes til Sæd, 8) Rug og Havre med paasaaet Græsfro, helst Eng- Nottehale eller Thimotheigræs (Phleiim pratense) til Ho og Græs- ning i 2 Aar. 1 til 2 Skpr. Land ester forste Aars Brakfrugter besaaes med Horfro, og i et Stykke af Kartoffelmarken plantes Rotabazer. Under Behandlingen om Sommeren afløser Skarificator og Tromle Brugen af Plov og Havre, indtil enhver Jordklump bliver pulveriseret, og det Hele bliver som et Havebed. Forfatteren har intetsteds her i Egnen sect en saadan Omhu anvendt paa Jor- dens Bearbeidning, som hos denne driftige Mand, hvis Birken, der lonnes med de frodigste Afgrøder, mere og mere efterlignes as haus Naboer, Huusmændene Christen Stephansen og Ims lausten. Skolelærer Jensen i Villerslev driver sin Skolelod med fuld- kommm Vexeldrift og en særdeles Omhu. Deu unge Fæster af Annexgaarden i Billerslev forpligtede sig ifjor i sit Fæstebrev til: ei at tage flere, end tvende langstraaede Sædarter efter hinanden, udlægge al Marken med Klover umiddel- bart efter en rensende Sædart; men til Skade for Exemplet, som derved kunde onskes stemstillel til Efterligning, dode han, inden han vel fik begyndt paa denne Drift. Dgsaa Hr. J^vilstedgaard, Lærer ved Seminariet i Snedsted, har paabegyndt Bereldrift ved et lidet Etendomssted af Hartkorn