Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

252 sæd, ellers toradet Bvg, 3) og 4) Havre med Klover i 1 Aar. Kartofler, Vikker og Vikkehavre dyrkes i et Par Fald, som ere op- brcrkkede af Eng og Overdrev, uden for den almindelige Drist, og hvortil gjedes med Flyttefold. Paa de fugtigste Steder, hvor Kløveren ei vil lykkes, bruges deels Thl'motheigræs, deels Naigrces (Lölium perenne). Hr. Cyber til Drum tager forst 3 Kjoerve, forend der gjodskes, nemlig: 1) hvid Havre, 2) Byg efter een eller 2 Pløjninger, 3) broget Havre, hg werden ellers ved den fede, stærke Gjodning efter Staldstudene vilde gaae for stærkt i Leie, derefter 4) Gjodningsbyg efter 3 Ploi- ninger, 5) Rug med Klover i 5 Aar, hvoraf det forste Aars Klover astoires, andet og tredie Aars flaaes. Derved kommer og Kloveren nærmere Gjodningen, og paa disse af Naturen fortrinlige og nu saa gjennemgjodskede Jorder avles heelt igjennem frodige Afgrøder, fljendt det ved saa mange Kjoerve langstraaet Seed koster meget Ar- bcide at holde Qvikrodderne i Tomme. For at faae Sæden reen, vedbliver han at harve derpaa af og til, indtil den kommer, ofte i 8 Dage og længere, og derfor saaes meget tykt. Ved Irup i Hordum Sogn (med 16 Ldr. 5 Skpr. Hartkorn, 213 Tdr. Land Agerjord, 200 Tdr. Land Eng og Kjær; 120 Læs Engho, 200 Læs Kloverho i et almindeligt godt Aar; Besætningen: 12 Heste, 80 Staldstude, 50 Koer og Qvier m. m., 100 Faar) er Dyrkningen mere beregnet paa en frodig Græsgang, hvorfor Jnd- marken bruges med: 1) Havre, 2) Byg, gjodet, 3) toradet Byg eller Rug, 4) Kartofler, Vikker, LErter, Vikkehavre, 5) Rug eller Havre med Klover i 8 Aar, hvoraf gierne Hoslcet i 3 Aar. I Ud- marken anvendes Brak til: 1) Rug, 2) Byg, 3) Kartofler, 4) Havre med Klover. Til at indføre Vexeldrift og Staldfodring paa Skyum Skole- lod tilstod Landhuusholdnittgs-Selskabet sin scedvaulige Understøttelse i 5 Aar, men, da den var vunden, blev der ei Meget tilbage af Vexeldrift og Staldfodring. Efter at have anført Andres Dyrkningsmaader, forsaavidt de i en eller anden Deel afvige fra den almindelige i det Væsentlige, anseer jeg det for min Pligt, ogsaa her at tiisene min egen, ei, som om jeg anseer den for et Monster, der fortjente at fremstilles til