Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

253 Efterligning, men, for at vise, hvad jeg ester mine Jorders Be- skaffenhed har antaget her at være meest hensigtsmæssigt, og hvor- med jeg har fundet mig vel tjent. Til Hassing Prcestegaard horer en Indmarkslod paa 20 Ldr. Land med fortrinlig, dyb Muldjord, med seerunderlag og en Beliggeuhed, som gjor den stikket til alle Kornsorter. Den har jeg inddeelt i 10 Lodder oz derpaa indfort teen, gjodet Brak til: 1) Rug, 2) Byg, 3) ZErter, 4) Havre, 5) Kartofler, gjodede, 6) Byg med Klover, som ligger til Hofleet og Græs i 3 Aar og brakkes det fjerde. Desuden horer hertil en Udmarkslod paa c. 00 Tdr. Ploieland, men over J- Miil fraliggende. Jorden der, som er opbrækket af Hede med Mergel og udflæbt igjennem flere Decennier meest med Havre, uden at faae regelmæssig Gjodstning, har kun liden Muld med et Underlag af gruusblandet, magert Leer. Da den er saa langt borte, at den ei kan naaes med Mogvognen oftere, end een Gang i Rotationen, dyrkes den med .> Aars Brug og 5 Aars Hvile, af hvilke den ligger det ene i Brak, og, da Jorden ved det længere Leie faaer en stærkere Svær, begyndes med: 1) Havre i Gronjord, 2) gjodet Brak, 3) Rug, 4) Byg, 5) Kartofler og Vitkehavre til Ho, 6) Havre med Klover og Thimotheigræs i 4 Aar. Res« - herred. Jorderne ere her mere eensartede, meer eller mindre leerblandede med Underlag as Leer, og Dyrkningsmaaden er derfor mere constant. Dog gjælder herom, som om det ovrige Thy, at den er i en Over- gangsperiode, hvorved Brugen af Kartofler og Bælgsæd bliver mere almindelig. Om den største Deel af dette Herred gjælder saaledes, hvad der er meddeelt i følgende Beretning fra Skolelærer Sonder- gaard i Heltborg. „Indtil for faa Aar siden var den almindeligste Dvrkningsmaade: l> Gronjordshavra- 2) Byg, sexradet, gjodet, 3) Byg, i den ældre sexradet, men i den senere toradet, 1) og 5) Havre; derpaa lyrcrsleie i 5 å 6 Äar." (Denne Driftsmaade bruges endnu af Mange i Adby og Dover.) „Herfra afveg man imidlertid med den saa kald te Alsæd og Havrelandet. ?llsæden, som man dyrkede be- standigt, har man Tid efter anden begyndt at lade hvile og behandlede