Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
254 den derefter som anden Jndmarksjord; nu bruges her saa godt som ingen ?tlsced mere" (kun i Handrup Vy i Vestervig Sogn har den hidtil holdt sig, fordi de have saa liden Agerjord). „Havrelandet fik sædvanligt ingen Gjodning, men blev optaget med Havre og gav derpaa en Bygkjærv (forsaavidt man ansaae Jorden for kraftig nok til at bære den frem), og derpaa atter Havre et Aar eller to, saa- længe som Jorden kunde give Noget, hvorefter den laae til Græs 10 å 12 eller flere Aar, ittdtil den igjen havde samlet Grønsvær." „Paa en Deel af Einnerup Mark tog man Rug til anden eller tredie Kjoerv, hvilket ogsaa, skjondr kun sjcldent, fandt Sted paa Heltborg Mark, da man ansaae Jorden for at være mindre stikket til denne Sæd. Efterhaanden har man imidlertid saaet mere Rug ogsaa der; i Ullerup og Kjestrup saaer man sjeldnere Rug." „Nys for og strap efter Udskiftningen (ved Udgangen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede) begyndte man med Mergling. Man tog da Gronjordshavre og derpaa 2, 3 eller 4 Bygkjcerve, sjeldnere med en Nugkjærv imellem, og derefter Havre i nogle Aar. Saalcenge Jorden gav en god Kjærv, maatte den give endnu een, for at man kunde være vis paa, at faae dens sidste Kraft benyttet. Den blev saaledes uafbrudt dyrket undertiden i 8, 10 a 12 Aar" (ja indtil 16 Aar, f. Ex. i Gjettrup, hvor Udmarken derved er bleven saaledes mishandlet, at den siden hverken har kunnet give Korn eller Græs), „vel at mærke uden Gjodning; thi den havde man Brug for andensteds, og den merglede Jord "behøvede ingen Gjodning, den kunde give nok alligevel."" „For Tiden er den almindeligste Dyrkningsmaade i Indmarks- jord: I) Gronjordshavre, 2) Byg, gjodet, 3) Rug eller toradet Byg, 4) Bælgsad, 5) Havre, 6) Havre eller Grcesleie, som fortsættes i 5 a G Aar. Nogle Jordbrugere have i de senere Aar tabt Lysten til Gronjordshavren, fordi den tærer for meget paa Jordens Kræfter og foraarsager, at den bliver senebunden; de tage da: I) Byg, gjodet, 2) Rug eller toradet Byg, 3) LErter eller Bikker, 4) Byg, 5) Havre med Klover i 5 a 6 Aar. Saaledes i Heltborg By, Hurup (hvor dog mere bruges Kartofler til tredie Kjærv og gjerne Havre endnu i sjette Aar med eet Aars længere Hvile; i Nefs By i dette '