Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
den derefter som anden Jndmarksjord; nu bruges her saa godt som
ingen ?tlsced mere" (kun i Handrup Vy i Vestervig Sogn har den
hidtil holdt sig, fordi de have saa liden Agerjord). „Havrelandet fik
sædvanligt ingen Gjodning, men blev optaget med Havre og gav
derpaa en Bygkjærv (forsaavidt man ansaae Jorden for kraftig nok
til at bære den frem), og derpaa atter Havre et Aar eller to, saa-
længe som Jorden kunde give Noget, hvorefter den laae til Græs
10 å 12 eller flere Aar, ittdtil den igjen havde samlet Grønsvær."
„Paa en Deel af Einnerup Mark tog man Rug til anden
eller tredie Kjoerv, hvilket ogsaa, skjondr kun sjcldent, fandt Sted
paa Heltborg Mark, da man ansaae Jorden for at være mindre
stikket til denne Sæd. Efterhaanden har man imidlertid saaet mere
Rug ogsaa der; i Ullerup og Kjestrup saaer man sjeldnere Rug."
„Nys for og strap efter Udskiftningen (ved Udgangen af forrige
og Begyndelsen af dette Aarhundrede) begyndte man med Mergling.
Man tog da Gronjordshavre og derpaa 2, 3 eller 4 Bygkjcerve,
sjeldnere med en Nugkjærv imellem, og derefter Havre i nogle Aar.
Saalcenge Jorden gav en god Kjærv, maatte den give endnu een,
for at man kunde være vis paa, at faae dens sidste Kraft benyttet.
Den blev saaledes uafbrudt dyrket undertiden i 8, 10 a 12 Aar"
(ja indtil 16 Aar, f. Ex. i Gjettrup, hvor Udmarken derved er
bleven saaledes mishandlet, at den siden hverken har kunnet give
Korn eller Græs), „vel at mærke uden Gjodning; thi den havde
man Brug for andensteds, og den merglede Jord "behøvede ingen
Gjodning, den kunde give nok alligevel.""
„For Tiden er den almindeligste Dyrkningsmaade i Indmarks-
jord: I) Gronjordshavre, 2) Byg, gjodet, 3) Rug eller toradet Byg,
4) Bælgsad, 5) Havre, 6) Havre eller Grcesleie, som fortsættes
i 5 a G Aar. Nogle Jordbrugere have i de senere Aar tabt Lysten
til Gronjordshavren, fordi den tærer for meget paa Jordens Kræfter
og foraarsager, at den bliver senebunden; de tage da: I) Byg, gjodet,
2) Rug eller toradet Byg, 3) LErter eller Bikker, 4) Byg, 5) Havre
med Klover i 5 a 6 Aar. Saaledes i Heltborg By, Hurup
(hvor dog mere bruges Kartofler til tredie Kjærv og gjerne Havre
endnu i sjette Aar med eet Aars længere Hvile; i Nefs By i dette '