Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
261
^ornrtr udfores den ?laret forud blandede Gjodning, som strap spredes
og nedploies. Efter omtrent 14 Dages Forlob, eller na« det sæd-
vanlige Ukrud viser sig med 2 eller 3 Blade, ploies 3die Gang,
hvorpaa Bygget strax saaes og nedharves. Til anden Kjærv Dyg
Ploies ligeledes 3 Gange, undtagen, naar Vinteren sildigt ophorer,
eller man frygter for, at den lette Jord ved tredie Ploining skal
tabe for meget af sin Verde, da man i saa Fald saaec i anden
Ploining. Til Bbie og 4de Kjærv ploies kun een Gang. Paa de
Steder, hvor Jorderne ere saa tunge og kolde, at man ikke for 11
sildigere, end Andre, kan faae Ploven i Gang, bliver Alsced-
jorden til 1ste og 2den Kjærv kun ploiet to Gange."
„Jndmarks- eller Brodjorden bruges i 1 eller 5 Aar og hviler
i det mindste ligesaa længe, undertiden eet Aar længere. Den
kortere eller længere Brug og Hvile beroer paa Jordernes Beskaffen-
hed, Mængde og, hvorvidt Gjodningen kan strække til. Til 4 Aars
cr x Almindelighed Byg den forste Kjærv, hvortil Gjodningen
om Efteraaret udfores paa Gronjorden, spredes strax og en 3 Ugers
derefter nedploies. Nogle saae om Foraaret i samme Ploining,
med mindre Jorden er stærkt bevoxet med Græsrødder; ellers er det
den almindelige Brug, at ploie anden Gang, naar Bygget skal saaes.
Anden Kjærv er Vinterrug, om Jorden dertil ikke er for tung, ellers
Byg; tredie og fjerde Kjærv deels hvid, decks sort Havre. Hvor
tunge Jorder bruges i 5 Aar, tages gjerne: 1) Gjodebyg, 2) Vaar-
rng, 3) hvid Havre, 4 og 5) sort Havre. Til Rug ploies kun
een Gang, til Havren ploies om Esteraaret, og om Foraaret saaes
1 s"mme Ploining. Med Havresceden til sidste Kjærv saaes Klover-
fro eller Flom, forsaavidt man dermed er forsynet."
Den anførte Driftsmaade er almindelig i Midten af Herredet
i Galtrup, ^zolby, Bjerby og Flade Sogne. Andre Steder tages
)lonjotdshavre forst, som i Todse og Eerslev. Paa de stærke
beerjorder, som i Solberg og Sundby, bruges deels: 1) Havre,
(«ibe eller Arig, 5) ?Erter eller Kartofler, 6) Havre med Klover.
en Deel as dette Herred bruges endnu meest den gamle, i For-
t hue for denne Egn saa gængse, Driftsmaade, at tage Rug til