Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
261 ^ornrtr udfores den ?laret forud blandede Gjodning, som strap spredes og nedploies. Efter omtrent 14 Dages Forlob, eller na« det sæd- vanlige Ukrud viser sig med 2 eller 3 Blade, ploies 3die Gang, hvorpaa Bygget strax saaes og nedharves. Til anden Kjærv Dyg Ploies ligeledes 3 Gange, undtagen, naar Vinteren sildigt ophorer, eller man frygter for, at den lette Jord ved tredie Ploining skal tabe for meget af sin Verde, da man i saa Fald saaec i anden Ploining. Til Bbie og 4de Kjærv ploies kun een Gang. Paa de Steder, hvor Jorderne ere saa tunge og kolde, at man ikke for 11 sildigere, end Andre, kan faae Ploven i Gang, bliver Alsced- jorden til 1ste og 2den Kjærv kun ploiet to Gange." „Jndmarks- eller Brodjorden bruges i 1 eller 5 Aar og hviler i det mindste ligesaa længe, undertiden eet Aar længere. Den kortere eller længere Brug og Hvile beroer paa Jordernes Beskaffen- hed, Mængde og, hvorvidt Gjodningen kan strække til. Til 4 Aars cr x Almindelighed Byg den forste Kjærv, hvortil Gjodningen om Efteraaret udfores paa Gronjorden, spredes strax og en 3 Ugers derefter nedploies. Nogle saae om Foraaret i samme Ploining, med mindre Jorden er stærkt bevoxet med Græsrødder; ellers er det den almindelige Brug, at ploie anden Gang, naar Bygget skal saaes. Anden Kjærv er Vinterrug, om Jorden dertil ikke er for tung, ellers Byg; tredie og fjerde Kjærv deels hvid, decks sort Havre. Hvor tunge Jorder bruges i 5 Aar, tages gjerne: 1) Gjodebyg, 2) Vaar- rng, 3) hvid Havre, 4 og 5) sort Havre. Til Rug ploies kun een Gang, til Havren ploies om Esteraaret, og om Foraaret saaes 1 s"mme Ploining. Med Havresceden til sidste Kjærv saaes Klover- fro eller Flom, forsaavidt man dermed er forsynet." Den anførte Driftsmaade er almindelig i Midten af Herredet i Galtrup, ^zolby, Bjerby og Flade Sogne. Andre Steder tages )lonjotdshavre forst, som i Todse og Eerslev. Paa de stærke beerjorder, som i Solberg og Sundby, bruges deels: 1) Havre, («ibe eller Arig, 5) ?Erter eller Kartofler, 6) Havre med Klover. en Deel as dette Herred bruges endnu meest den gamle, i For- t hue for denne Egn saa gængse, Driftsmaade, at tage Rug til