Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
262 anden Kjærv efter Gronjordshavre, nemlig: 1) Grenjordshavre, hvis Stubbe ploies, gjodes oz besaars strap med 2) Nug, so in gjerne nedharves med Gjodningen, 3) Bng, 1) og 5) Havre med Klover; saaledes almindeligt i Seierslev Pastorat; ja endog: 1) Gron- jordshavre, 2) Rug, 3) Nug, 4) hvid Havre, 5) sort Havre, som i Toving By i Galtrup Sogn paa de lettere Jorder; men paa de tungere: 1) Byg, gjodel, 2) Byg, 3) og 4) Havre med Klover. Paa de lettere Jorder tages Bygget ferst, da det ellers ei vil lykkes uden i Glødningen, og paa de tungere Marker til Hesselberg By, Jordsby oz Draaby Sogne saaes mindre Rug, men 2 Kjærve Byg, og da almindeligt Ærter og Vikker til Afvexling; Kartofler klitt til Huusbrug. Bedre bliver Driftsmaaden i Dragstrup og Skallerup, hvor der almindeligt tageS: 1) Havre, 2) Rug, gjodet, 3) Vikker, 4) Byg, 5) Havre med Klover. Udmarken eller Vangen bliver nu af de Fleste, som kunne naae den, behandlet paa samme Maade som Jndmarken, men faaer tyndere Gjodnittg, og der tages gjeme em Kjærv færre deraf, lige- som deil ligger nogle Aar længere, stundom 8 a 10 Aar, og, hvor Jorden er skikket dertil, bruges her oftere LErter til Afvexling. Ligesom Dyrkningsmaaden i denne (5gn er mere constant og helder mere til det Gamle*), end i Jhy, idet der sjeldnere tages eil Mellemsæd af IC'rter og Bikker, Kartofler kun dyrkes til Huusbrug (med Undtagelse af Eerslev Sogn, hvor deres Dyrkning i de senere Aar meget er tiltagen), og Kloversædeu laugt fra ikke er almindelig, saaledes gives der ogsaa forholdsvns meget faa Afvigelser og For- andringer fra det almindeligt Bestaaende, og kun sjeldent træffer man et efter bedre Principer ordnet Agerbrug (kun Brugerl af Brak tiltager ei blot ved Herregaardene og Præstegaardene, men og hos adskillige Bonder, hvorom nærmere siden). De mærkeligste ere: Hr. Pastor Raahauge har paa Jndmarken til Todse Præste- gaard, hvilken han selv driver, begyndt folgende Driftsmaade, der fortjener at efterlignes paa disse sag frugtbare Jorder: 1) Gron- j odds havre, 2) reen, gjodet Brak, 3) Rug, 4) Byg, 5) Akrter eller Vikker, 6) Bvg eller Havre med Klover i 3 Aar. •) See Provst Schades Beskrivelse over Mors, Side 292 og fg.