Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
264 Ved Soe i Seierslev Sogn, ligesom ved Afbyggergaarden Molle- have, bruges: 1) Brak til Rug, 2) Byg, 3) Havre, 4) ALrter og Vikker, 5) Havre med Klover. Gaardmand Peder Clausen i Toving bruger deels reen, deels dyrket Brak til: 1) Rug, 2) Byg, 3) Bælgsæd, 4) og 5) Havre med Klover. Deri staaer hans dyrkede Brak tilbage for Jens Tof- tings, at han forst gjoder den til Vintersæden, efterat Vikkehoet er fort hjem, imedens den Sidstnævnte gjoder til Foderurterne, som derved voxe stærkere til og ved deres rugende Skygge end bedre præ- parere Jorden, fortære Gjodningens Geilhed, saa at det folgende Korn bliver vægtigere, og, hvad der er en saa vigtig Ting, Vikke- ftubben er strax færdig til at ploies, imedens den kommer til nt ligge længere urørt og fyldes med Ukrud, naar Gjodningen skal kjores ud derpaa, forend den kan ploies. Disse ere de eneste Afvigelser fra det Gamle, som fra dette Herred ere blevne Forfatteren bekjendte; deraf kommer og den her synlige, længere Vedhængen ved det Gamle; thi Isen maa forst brydes, Flere foregaae med Exemplet, og Erfaringen overbevise om Nytten deraf, forend Bonden losriver sig derfra. Sønder - Herred har vel ei for største Delen saa kraftige og frugtbare Jorder, som Norre- Herred, ja paa sine Steder ere de endog temmelig skarpe, som forhen viist; men dog er Agerbruget her skredet betydeligt længere frem, og Brugen af Brak, Dyrkning af Kartofler, Alsædens Overgang til et Slags Vexelbrug, ligesom ved Arup i Hanherred er bemærket, træffes her langt hyppigere, en Folge af, at der ved de fleste Herregaarde og adskillige Præsiegaarde er indfort en bedre Driftsmaade, som man nu begynder at efterligne. Al s æden er endnu gængs i den vestlige Side af Herredet, i Freslev, Mollerup, Tcrbring, Outrup, Karby, Hvidberg, Rcdsted og Vesier-Assets Sogne (i det velhavende Rakkeby Sogn er den meest aslagt, og de Fleste bruge nu Brak); derimod er dett ttæjten ganffe forsvunden i Dster-Assets, Veierslev, Blidstrup, Lorslev, Ording, Elso og Lodderup Sogne, undtagen i Fredsoby i sidste Sogn, hvor dm gamle Drist urokket maa folges, da, som for