Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
264
Ved Soe i Seierslev Sogn, ligesom ved Afbyggergaarden Molle-
have, bruges: 1) Brak til Rug, 2) Byg, 3) Havre, 4) ALrter
og Vikker, 5) Havre med Klover.
Gaardmand Peder Clausen i Toving bruger deels reen, deels
dyrket Brak til: 1) Rug, 2) Byg, 3) Bælgsæd, 4) og 5) Havre
med Klover. Deri staaer hans dyrkede Brak tilbage for Jens Tof-
tings, at han forst gjoder den til Vintersæden, efterat Vikkehoet er
fort hjem, imedens den Sidstnævnte gjoder til Foderurterne, som
derved voxe stærkere til og ved deres rugende Skygge end bedre præ-
parere Jorden, fortære Gjodningens Geilhed, saa at det folgende
Korn bliver vægtigere, og, hvad der er en saa vigtig Ting, Vikke-
ftubben er strax færdig til at ploies, imedens den kommer til nt ligge
længere urørt og fyldes med Ukrud, naar Gjodningen skal kjores ud
derpaa, forend den kan ploies.
Disse ere de eneste Afvigelser fra det Gamle, som fra dette
Herred ere blevne Forfatteren bekjendte; deraf kommer og den her
synlige, længere Vedhængen ved det Gamle; thi Isen maa forst
brydes, Flere foregaae med Exemplet, og Erfaringen overbevise om
Nytten deraf, forend Bonden losriver sig derfra.
Sønder - Herred
har vel ei for største Delen saa kraftige og frugtbare Jorder, som Norre-
Herred, ja paa sine Steder ere de endog temmelig skarpe, som forhen
viist; men dog er Agerbruget her skredet betydeligt længere frem, og
Brugen af Brak, Dyrkning af Kartofler, Alsædens Overgang til et
Slags Vexelbrug, ligesom ved Arup i Hanherred er bemærket, træffes
her langt hyppigere, en Folge af, at der ved de fleste Herregaarde
og adskillige Præsiegaarde er indfort en bedre Driftsmaade, som man
nu begynder at efterligne.
Al s æden er endnu gængs i den vestlige Side af Herredet, i
Freslev, Mollerup, Tcrbring, Outrup, Karby, Hvidberg, Rcdsted
og Vesier-Assets Sogne (i det velhavende Rakkeby Sogn er den
meest aslagt, og de Fleste bruge nu Brak); derimod er dett ttæjten
ganffe forsvunden i Dster-Assets, Veierslev, Blidstrup, Lorslev,
Ording, Elso og Lodderup Sogne, undtagen i Fredsoby i sidste
Sogn, hvor dm gamle Drist urokket maa folges, da, som for