Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

267 ßjobet, 2) Rug, 3) og 1) Havre med afvexlende Mellemsæd af Bikker og Kartofler; i Udmarken: 1) Gronjordshavre, 2) Gjodnings- byg, 3) Rug oz paa de tungere Jorder Byg, 4) Havre; og i -tjæret: Havre, Byg, Havre, Havre. I dette Herred træffer man flere Exempler paa Forandringer til det Bedre og paa velordnede Agerbrug, idet der paa de fleste Herre- gaarde og ved nogle Prcesiegaarde ere indforte adskillige af den nyere Tids Forbedringer, og Bønderne begynde stærkt at efterligne dem, >>ær i Brugen af Brak, Bælgsæd og Klover. Saaledes er der ved Glomstrup, skjondt den dyrkes ved Hoveri, af den nuværende Eier, ben unge Hr. Gjedde, indfort folgende Drists- maade: Brak, merglet og gjodet til: I) Rug, | Raps og lidt Vinterhvede, 2) Rug efter Hvede og Raps, ellers Byg, 3) Bælg- fæb, 1) og o) Havre med Klover i 7 A ar, saa at man kan see, at Hoveriet ei kan lægge Hindringer i Beien for at indføre et for- bedret Agerbrug, hvor der er en kraftig Billie. Da ved Krealur- fedning, som her drives paa det kraftigste, i Forening med halv Sommer- staldfodrittg til Heste og Koer, en rigelig og fed Gjodffning kan an- vendes, maa Jorden ved en saa nærende Driftsmaade samle over- ordeiltlig Kraft, hvilket og viser sig paa disse, nogle af Dens bedste Jorder, ved de frodigste Afgrøder. 36 Tdr. Land bruges endnu soul Alsæd med: 1) Byg, gjodet med Blandingsmog, 2) Byg, 3) Havre, 4) Blandmgssæd. Da det hele Avlsbrug drives nied storsie Omhu, og det ved Brugen af Trækstude for Mergelvognene eg af de nyere Agerdyrkningsredskaber sees, at den driftige Eier ei er hildet af Fordomme: er det at vente, at Alsædens Dyrkning efter- haanden maa gaae over til et fuldstændigt Dexelbrllg, hvorved denne l^aard kunde blive som et Monster for hele Egnen. Den, samme Eier tilhorende, Hovedgaard Hoiriis, som og dlivez ved Hoveri, er bortforpagter, og Driftsmaaden er bestemt til: lter gjodet Brak tages: 1) Rug, 2) Blandmgssæd, 3) hvid Havre, sort Havre, med en isaaet Blanding af hvid og rod Klover, der lukkes ret godt (skjondt de hore til Dens meest sandige Jorder), saa at de endog kunne siaaes, især, hvor Brakken har været anvendt, ^udmarken ligger i 4 Aar og brakkes det 5te, Udmarken ligger i 0 2Iar. Af Byg avles kun ubetydeligt i enkelte af de bedre skiller,