Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
266
men ei i et heelt Fald; kun Enkelte bruge Lidt Kartofler. Nogle
tage paa ringere Jorder Gronjordshavre, og derpaa gjodes til Rug,
hvorefter meest Havre og mindre Byg. I det Hele folges den
Regel: jo ringere Jord, desto mere Havre, som der antages Jorden
altid kan bære.
Indtil for faa Aar siden var den almindelige Drift i Lorslev
Sogn og i Storlip By i beding Sogn, paa Jndmarken: 4) Byg,
bieder, 2) Rug, 3) Havre, 1) Doelgsæd eller Kartofler (disse sidste
især i Storup), 5) Havre med Klover; i Udmarken: 1) Havre,
2) Vikker, 3) og 1) Havre med Klover, uagtet der ei mergles,
men den er eller bliver kalket; i det Vorige af Drding Sogn, paa
Jndmarken: 1) Bvg, gjodet, 2) Rug, 3) Byg, 4) og 5) Havre
med Klover, og i Udmarken 3 Kjærve Havre uden Gjodning eller
Klover. Men, efterat man ved det Exempel, som derpaa blev givet
ved Dyrkningen af Præstegaardens Mark, saae de store Virkninger
af Brakken, er den nu almindelig i hele Lorslev Sogn, saavel i
Jndmarken, som i Udmarken, og da folger: 1) Rug, 2) Byg,
3) Bælgserd, 4) og 5) Havre med Klover. Ogsaa i Vrding be-
gynder man at efterfølge denne Drift, en Dyrkningsmaade, som
man, især naar sidste Kjærv Havre blev udeladt, maatte rnske videre
udbredt. At disse Sogne vare mere tilbøjelige til at optage denne
Forandring til det Vedre, kommer vel, foruden Præstens virksomme
Indflydelse og nidkjcere Bestræbelser derfor, især af, at der paa disse
skarpere Jorder forhen ved den simplere Dyrkning og ved de mange
lattgstraaede Afgrøder avledes kun ringe, imedens der paa frugtbare
Jorder gjerne kan avles Noget, om end Behandlingen er simpel.
Lodderup og Elso bruge meest: 1) Gronjordshavre, 2) Byg,
giedet, 3) Rug, hvor Jorden egner sig dertil, ellers Byg, 4) hvid
^nvre, 5) sort Havre, den Driftigere og nogenlunde Formuende med
Klover. Enkelte bruge ZErter og meest Vikker til Mellemsoed; Nogle
?(srter i CSronjcrb. Men i Fred so by man endnu folges det Gamle:
1) Gronjordshame, 2) .Aug, gjodet, 3) Byg paa de bedre Jorder,
da det ellers dyrkes i Alsæden, 4) og 5) Havre uden Klover.
Paa de Jorder, der tilhore Nykjobing Kjobstad, folges ingen
fast, almindelig Dyrkningsmaade; dog anvende de Fleste 4 Aars
Brug og 1 Aars Hvile med Klover. Laaledes i Jndmarken: 1) Byg,