Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
266 men ei i et heelt Fald; kun Enkelte bruge Lidt Kartofler. Nogle tage paa ringere Jorder Gronjordshavre, og derpaa gjodes til Rug, hvorefter meest Havre og mindre Byg. I det Hele folges den Regel: jo ringere Jord, desto mere Havre, som der antages Jorden altid kan bære. Indtil for faa Aar siden var den almindelige Drift i Lorslev Sogn og i Storlip By i beding Sogn, paa Jndmarken: 4) Byg, bieder, 2) Rug, 3) Havre, 1) Doelgsæd eller Kartofler (disse sidste især i Storup), 5) Havre med Klover; i Udmarken: 1) Havre, 2) Vikker, 3) og 1) Havre med Klover, uagtet der ei mergles, men den er eller bliver kalket; i det Vorige af Drding Sogn, paa Jndmarken: 1) Bvg, gjodet, 2) Rug, 3) Byg, 4) og 5) Havre med Klover, og i Udmarken 3 Kjærve Havre uden Gjodning eller Klover. Men, efterat man ved det Exempel, som derpaa blev givet ved Dyrkningen af Præstegaardens Mark, saae de store Virkninger af Brakken, er den nu almindelig i hele Lorslev Sogn, saavel i Jndmarken, som i Udmarken, og da folger: 1) Rug, 2) Byg, 3) Bælgserd, 4) og 5) Havre med Klover. Ogsaa i Vrding be- gynder man at efterfølge denne Drift, en Dyrkningsmaade, som man, især naar sidste Kjærv Havre blev udeladt, maatte rnske videre udbredt. At disse Sogne vare mere tilbøjelige til at optage denne Forandring til det Vedre, kommer vel, foruden Præstens virksomme Indflydelse og nidkjcere Bestræbelser derfor, især af, at der paa disse skarpere Jorder forhen ved den simplere Dyrkning og ved de mange lattgstraaede Afgrøder avledes kun ringe, imedens der paa frugtbare Jorder gjerne kan avles Noget, om end Behandlingen er simpel. Lodderup og Elso bruge meest: 1) Gronjordshavre, 2) Byg, giedet, 3) Rug, hvor Jorden egner sig dertil, ellers Byg, 4) hvid ^nvre, 5) sort Havre, den Driftigere og nogenlunde Formuende med Klover. Enkelte bruge ZErter og meest Vikker til Mellemsoed; Nogle ?(srter i CSronjcrb. Men i Fred so by man endnu folges det Gamle: 1) Gronjordshame, 2) .Aug, gjodet, 3) Byg paa de bedre Jorder, da det ellers dyrkes i Alsæden, 4) og 5) Havre uden Klover. Paa de Jorder, der tilhore Nykjobing Kjobstad, folges ingen fast, almindelig Dyrkningsmaade; dog anvende de Fleste 4 Aars Brug og 1 Aars Hvile med Klover. Laaledes i Jndmarken: 1) Byg,