Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

269 derved har den ezentligcn mistet det Eiendommelige ved Alsæden, og, naar en rensende Sædart afløste den langstraaede Seed til anden Kjærv, vilde den gaae over til et fuldstændigt Vexelbrug. Brod- jorden behandles med merglet og gjodet Heclbrak til: 1) Raps eller Hvede, 2) Hvede eller Rug efter Rapsen, Byg efter Hveden, 3) Vikker, 4) Byg, 5) Havre med Klover i 5 Aar. Af Vangen tages: 1) Gronjordshavre, 2) Rug eller Byg, gjodet, 3) Kartofler, 4) Havre med Klover. Den her brugte er vel en tærende Drists- maade; men paa disse tunge, kraftige Leerjorder bærer den rige Frugter, hvorfor den og mærkeligt bliver efterlignet i Omegnen, ved at optage Brakken og en rensende Mellemsæd, især Vcelgfrugter, i det sædvanlige Sædskifte. Derimod af Jordbrugere i Bondestanden ere der yderst faa at fremstille paa denne D, hos hvem mati vil kunne træffe Forandringer, som tyde paa Overgang til det Bedre. I delte Herred maae kun mærkes: Huusmand Erik Jensen Lihme i Dster-Assels, der dyrker 6 Tdr. Soedeland paa folgende Maade: 1) gjodet Vikkehavre, som flaues gron, deels til Staldfodring, deels til Ho, 2) Rug efter to Ploininger, 3) Kartofler, hvortil ploies trends Gange, 4) Byg, gjodet, efter 1 a 2 Ploininger, 5) Vikker, 6) Havre med Klover i 2 Aar, altsaa fuldstændig Vexeldrift, hvorom mere siden; og Balthasar paa Storup Hede i Drding Sogn, hvis Avlsbrug vil blive fremstillet under Besvarelsen af 10de Sporgsmaal. Tgsaa paa denne O ere der nogle Jordbrugere, hvem Land- huusholdnittgs-Selskabet i Tideu har understottet til Indførelse af en Planmæssig Drift, men, esterat Præmien var vunden, ere der er blevne Spor af Planen tilbage. Af den nu givne Fremstilling af de forstjellige Dyrkningsmaader, som auvendes i dette Amt, vil man see, at det Gamle endnu er fremherskende, iscer paa Mors og i det nordlige Thy; men der træffes * dog hist og her ruudt om adskillige Forandringer, hvorved der i større eller mindre Grad gjores Overgang til det Bedre. Mærkelige Frem- skridt ere gjorte her i det sidste Decennium, og man seer overalt Sandsen vakt. Interessen for det Bedre noeret, saa at det er at