Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

270 haabe, at det ci vil vare mange Decennier endnu, foreud det, der mi er det Almindelige, bliver forælder, og det Særegue bliver al- mindeligt. Men dertil staaer endnu Meget tilbage at onske. Mange Muldkommmheder steder man endttu dagligen paa her ved Jordens Behandling, og de ere saa rodfæstede, at de idelige« og længe maae bekæmpes, forend de kunne rokkes. Fordom og gammel Slendrian nærer og forsvarer det Gamle, og derved modarbejdes det Nye. Agerbrugets Forædling hemmes og meget her ved den overdrevne Forkjærlighed hos Vestjyden for Stude, hvorved Kreaturhold ansees for det Vigtigste og Agerbrugets Hovedformaal, imedens Jordens Behandling kun bliver en Biting. Produktionen af Sæd træder saaledes i Skyggen, og Jordens Dyrkning ansees snarere fim som Middel til, derved at frembringe Foder for Kreaturene, hvorved den betragtes med mere Ligegyldighed og ofte forsømmes. Derfra mange af de Mangler, som endnu findes ved vort Agerbrlig. I hoi Grad uhensigtsmæssig og skadelig er Brugen af Alsæd, hvor den endnu bibeholdes; men man er dog overalt kommen til Erkjendelse af dens fordærvelige Folger, hvorfor den og aflæggeS mere og mere. Feilen derved ligger ei deri, at Jorden stedse boldes under Ploven og aldrig faaer, hvad man kalder Hvile; thi det samme Hovedprincip ligger til Grund for Frugtvexelbruget, som er den rationelle Agerbrugers hoieste Ideal, og det viser, at Jordeu mider hensigtsmæssig og fornuftig Behandling ei trænger til Hvile; men dens Hovedmangel bestaaer deri, at Jorden stedse maa bære lattgstraaede Sædarter, hvoraf deu omsider maa blive træt, og den idelige (djedskning kan ei erstatte de til Kornets Ræring uundværlige Muldparcikltr, sein deraf uddrages. Bilde man derimod hvert andet eller dog hvert tredie Aar lade dem akvexle med Rodfrugter eller Planter af Diadelphisternes Orden, Balgsæd eller Klover, m. m., hibe Vintersæd og B aar sæd afløse hinanden, imedens man nit sjeldmt paa Alsadjelden dylk.r det forste ^tlags, der ei snnes at ville lykkes paa den ved den idelige Beard,idning saa lose Jord: da vilde den Behandling og rigelige Gjodningsmasft, som nu tildeles disse, ved den lange Dyrkning saa muldrige. Jorder, meddele dem en Kraft- fylde, som ffulde yttre. sig i de frodigste Afgrøder. Nu derimod frembringer Alsædett vel Foder nok, men lideu og rmze Kjærne, som