Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
271 ved Omtalen af Dyrkningsmaaden i Kliim i Hanherred er bemærket; og man maa snarere undre sig over, at Jorden, efterat et saadant Sædskifte igjennem umindelige Lider er brugt derpaa, kait endnu frembære saa Meget, e»d over, at ben et rundeligere lønner Arbeidet. Men det skyldes foruemmeligen den Omhu, som derpaa stedse an- vendes. Til hver af de to forsle Afgrøder pious gjerne tre Gange, harves og tromles ideligt, og, blev den ei saaledes behandlet som et Havebed, var der ikke en saa rigelig Mængde frugtbar Muld; da vilde den idelige Dyrkning med langstraaet Sæd snart give et andet Resultat. Den omhyggelige Dyrkning, som stedse uundgaaeligen maa anvendes paa Alsæden, naar den ttogeitlunde skal lonne sig, beroves ogsaa deil øvrige Jord, svin derved kein stifmoderligen bliver behandlet. De« meste og bedste Lid af Aaret gaaer til at blailde Gjodilittg for Alsæden, til dennes saa stærke Behandling, og derved bliver kun liden Lid levnet for den øvrige Jord, der maa komme, naar den kan. Hin skal behandles i rette Lid, stal have rigelig Gjodnmg, enten der saa bliver Noget tilbage for det Dvrige, eller ei. Derfor sees her gjerne ydersi daarlige Afgrøder, om end hin, som nogle paastaae, frembringer de rigeste Afgrøder, giver mere tynd- skailet, meelrig og vægtig Sæd, især Byg, som bliver kortere, men mere buttet i Kjærnen og hvidere; og, om da end en liden Deel af Jorden bærer nogenlunde til, imedens den største Deel ei kan betale det derpaa anvendte Mrbcibe, kan det dog ei veie op imod de Frugter, som kunne hostes af hele Jordens hensigtsmæssige, lige Behandling. Hvor deil bibeholdes, burde der ogsaa mi og da anvettdes Rensnrttg ved fulb Brak, hvortil den saa heiligen trænger, da den er saa op- fyldt af al Slags Ukrud, at det ttæsten ganske qveeler Sædett oz fra Alsædjorden udbreder sig over den hele ovrige Mark, saaledes som det især sees i Hanherred. Mindst er denne Dyrkmngsmaade at anbefale der, hvor den endnu meest anvendes, nemlig paa Mors, hvor man mangler det, der alene kan forsvare Vangbruget og den dermed beslægtede Alsæd: en til det fornødne Ovæg tilstrækkelig Græsning paa Jorder, som ei paa anden Maade hensigtsmæssigere kunne afbenyttes. Hvor dette ikke er Tilfældet, der maa en uforholds- moessig Mængde af dyrkbar Jord ligge ud til det O.voeg, som ved Al sædens Frembringelse kan vintersodes, og det bliver dog stedse eu