Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
271
ved Omtalen af Dyrkningsmaaden i Kliim i Hanherred er bemærket;
og man maa snarere undre sig over, at Jorden, efterat et saadant
Sædskifte igjennem umindelige Lider er brugt derpaa, kait endnu
frembære saa Meget, e»d over, at ben et rundeligere lønner Arbeidet.
Men det skyldes foruemmeligen den Omhu, som derpaa stedse an-
vendes. Til hver af de to forsle Afgrøder pious gjerne tre Gange,
harves og tromles ideligt, og, blev den ei saaledes behandlet som et
Havebed, var der ikke en saa rigelig Mængde frugtbar Muld; da
vilde den idelige Dyrkning med langstraaet Sæd snart give et andet
Resultat. Den omhyggelige Dyrkning, som stedse uundgaaeligen
maa anvendes paa Alsæden, naar den ttogeitlunde skal lonne sig,
beroves ogsaa deil øvrige Jord, svin derved kein stifmoderligen bliver
behandlet. De« meste og bedste Lid af Aaret gaaer til at blailde
Gjodilittg for Alsæden, til dennes saa stærke Behandling, og derved
bliver kun liden Lid levnet for den øvrige Jord, der maa komme,
naar den kan. Hin skal behandles i rette Lid, stal have rigelig
Gjodnmg, enten der saa bliver Noget tilbage for det Dvrige, eller
ei. Derfor sees her gjerne ydersi daarlige Afgrøder, om end hin,
som nogle paastaae, frembringer de rigeste Afgrøder, giver mere tynd-
skailet, meelrig og vægtig Sæd, især Byg, som bliver kortere, men
mere buttet i Kjærnen og hvidere; og, om da end en liden Deel af
Jorden bærer nogenlunde til, imedens den største Deel ei kan betale
det derpaa anvendte Mrbcibe, kan det dog ei veie op imod de Frugter,
som kunne hostes af hele Jordens hensigtsmæssige, lige Behandling.
Hvor deil bibeholdes, burde der ogsaa mi og da anvettdes Rensnrttg
ved fulb Brak, hvortil den saa heiligen trænger, da den er saa op-
fyldt af al Slags Ukrud, at det ttæsten ganske qveeler Sædett oz
fra Alsædjorden udbreder sig over den hele ovrige Mark, saaledes
som det især sees i Hanherred. Mindst er denne Dyrkmngsmaade
at anbefale der, hvor den endnu meest anvendes, nemlig paa Mors,
hvor man mangler det, der alene kan forsvare Vangbruget og den
dermed beslægtede Alsæd: en til det fornødne Ovæg tilstrækkelig
Græsning paa Jorder, som ei paa anden Maade hensigtsmæssigere
kunne afbenyttes. Hvor dette ikke er Tilfældet, der maa en uforholds-
moessig Mængde af dyrkbar Jord ligge ud til det O.voeg, som ved
Al sædens Frembringelse kan vintersodes, og det bliver dog stedse eu