Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
’ Qvcegavl-n; men, hvor fordærvelig flig planlos Behandling maa vorde for Agerbruget, det vil den fornuftige og tænksomme Jord- dvrker let kunne sige sig selv; der kan aldrig ventes et sikkert, rige- ligt Udbytte. Men og hos dem, der elske Orden og tillige beflitte sig derpaa i deres Jordbrug, er det meget at misbillige, at der bruges saa mange, ja næsten udelukkende, langstraaede Sccdarter, uden at anvende saadanne Vecxters Dyrkning, hvorved Jorden kunde renses og skjornes, skjondt Erfaringen saa uimodsigeligen stadfæstet, at ingen Sædart giver saa stort et Udbytte til Fode, baade for Meilnesker og Qvæg, som disse, navnligen Kartofler. Hvilken seer man og Følgen at være her af den uafladelige Dyrkning af lang- straaet Sæd flere Aar i Nad? I de forste Aar efter Gjodningen kan den vel give frodige Afgrøder, ja selv Leiesæd, men urcen, saa at Ukrudet ofte faaer Magten, givende mindre vægtigt Korn, som ei saaledes fylder i Skjeppen, da derimod den, der jevnligen afvexler med Sædarterne, har reent og vægtigt Korn, der giver godt i Skjeppen, og han kan langt sikkrere stole paa at faae lønnende Afgroder. Der- imod i Slutningen af Rotationen bliver Sæden ved hin almindelige Dyrkning svag og kraftlos og giver saa saa Fold, at den neppe lonner Umagen, hvilket især gjælder om den Havre, hvormed man udpidster Jorden tilsidst saa længe, som den kan give Noget, hvortil forst bruges den hvide Havre, og til sidste Kjærv broget eller sort, som er endnu mere noisom og kan groe i mere udslæbt Jord. Der- efter at byde Jorden Klover eller Græsfro, naar den er kraftlos, haard og qvikloben, nytter ei synderligt, og deraf flu tte Mange, at Kloveren hos dem ei vil lykkes og end mere udpiner Jorden; de undlade der- for at saae Noget deri, men lade den ligge fuld af Tidsler og al Slags Ukrud, indtil den igjen voxer sammen og af Naturen bærer Græs; en ringe Erstatning for de frodige, rene Klover-Afgroder, som en mere intensiv Dyrkning yder. Ei heller Valget af Serdart er at billige. Vaarsæd, især Byg og Havre, udgjor den langt storre Deel af Udsæden, for hvilken Vintersæden maa staae tilbage, hvad enten Jorden saa dertil er stikket eller ei. Bygget er især Hovedsæden i dette Amt, hvortil den bedste og kraftigste Jord, den omhyggeligste Behandling og Glødningen bliver anvendt, imedens Vinterrugen, som den mere lønnende Kornsort, maa komme bag 18