Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

274 ester, og det selv paa Jorder, hvor der aldrig burde dyrkes Byg eller Havre, men kun Boghvede, Spergel og Kartofler afvexle med Rugen. Denne ester Byg flaner oste feil og lykkes aldrig saa godt, som til forste Kjærv i en velbehandlet Brakmark, imedens Bygget da ester Rugen paa Jorder, som dertil ere skikkede, er langt sikkrere, giver, som Erfaringen stadfæster, kraftigere, kornrigere og renere Af- grøder, end naai* den saaes uniiddeldart i Gjodningen. DeSuden kommer Vintersæden ved den almindelige Behandling alt for sildigt i Jorden, da Bonden vedbliver nt saae Nug lige til Iuul og troer, at den kan blive lige god; derfor er det ham ogsaa mindre vigtigt at frede den. Mindst hensigtsmæssig er dog den Skik, som endttu bruges i en Deel af Mors, at saae Vinterrug i Gjodningen ester Gronjordshavre, thi, vel kan denne Kjærv, som og Havren foran, vel og stundom Bygget derefter, blive god; men dermed er og al Jordens Kraft udtomt, og den bliver saa ureen og senebunden, at hverken Korn eller Klover deri kan lykkes. Den især i Hanherred og paa Thyholm saa brugelige Vaarrug er lige saa lidet at anbefale, da den giver lidt og ringe Korn, daarligt og usundt Foder, og efter- lader ved den tidlige Udsæd Jorden saa ureen, som ingen anden Kornsort. Mærkeligt nok, nt den bruges endnu meest der, hvor Vinterrugen helst burde vælges. Ogsaa i Jordens Behandling staaer Bonden i denne Egn langt tilbage. Der ploies i Almindelighed godt; men der ploies g jern e for lidet og harves for meget, da der spares paa Ploven, imedens Harven skal gjore Alt ud. Til at bruge hin er man meget uvillig af Frygt for, at Jorden derved skal blive for los og tabe sin Verde; men los eller usammenhocngettde er Jorden ei, fordi den ved Brugen af Ploven bliver skjor eller beqvem at smuldre, og der betænkes ikke, at den stjore Jord, naar den blot har saa megen Vædske, at Sæden deri kan spire, langt bedre i Varmen holder Væden og modtager den for Planterne saa frugtbringende Fugtighed af Dug, end den haarde og klumpede Jord. Desuden er der Zttlet, der i den Grad udtærcr alle Jordens Vcedsker, som Senegræs og andet Froukrud, hvorfor de« haarde og senebuudtte Zord lettest taber Væden, og Plovert (eller de Redskaber, der træde isiedet for ben) bliver altsaa det bedste Middel til at rense og præparere Jordsmonnet