Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

for det deri nedlagte Fro. Harven gjor det ufuldkomment og skuffer ^-ietz thi deu ovre Muld kan ved den bearbejdes som Stov, at al Bædske derfra maa svinde bort; men den trænger ikke saaledes ned, hvor Jorden ved Hestenes idelige Træben bliver saa haard og fast som et Logulv, hvorigjennem de unge Planters spæde Redder ei kunne trænge. Imedens dm ved Ploven bearbejdede Jord bliver svampet og er elastisk, naar man ganer derover, saa vidttec hin ved sin Haardhed om, at den vel kan være los foroven, men ei er skjor. For ei at gjore Jorden for les, elfter især Thyboen at saae i een Fure, og der ere Mange, som igjennem hele Rotationen kun ploie eengang aarligen, med Undtagelse af Gjodningsbygget, som faaer 2 Plotninger, og der ere dog ogsaa de, der saae Bygget i den ene om Efteraaret lagte Fure, naar de ei synes at kunne faae den raadnet nok om Foraaret til Ompløjning. Bed Thisted og Rorden for ploies gjerne om Efteraaret til Byg? men, naar der om Foraaret ploies anden Gang, bliver dette dybere, end forste Gang, for at Gjodningssafterne, som om Vinteren ere sunkne lidt dybere i Jorden, eitd Ploven har naact, kunne komme til Nytte; den tredie Ploining er atter grundere. Men de Fleste misbillige denne Methode, som medfører, at Ageren fyldes med Ukrud, i i ær Kiddike (Knop). ^>elft ploies Iorden om Efteraaret, og Thyboen især elsker at saae i denne Binterfure, fordi Kornet derved bliver rettere, og Jorden, troer man, holder bedre igjen, naar Lorken kommer ,; men deraf følger og, at, naar Jorden nu forst fun faaer een Ploinmg efter Gjoduingsbygget til Rug, dcrpaa igjen kun een til Havre, ja maaskee til flere Kjærve efter hverandre: saa bliver den saa qvikloben og forvildet, at den bliver uskikket til al Sæd. For at raade Bod derpaa, harves der stærkt med svære, skarpe Harver, hvorpaa lægges Tyngde, stundom een oven yaa c ii anden, eller Hud sken staaer paa den og kjorer, med fire Heste for, og Jorden skal da qvaddcrharves, for at løsne og borttage Qvik- rodderne eller Senegræsset; men man glemmer, at de, naar Ploven ei i Forveien har skjernet Jorden og losnet dem, sidde dybere, end farven kommer, og saa fast, at de maaskee lade sig rykke itu, men Cpiren til videre Forplantelse bliver siddende, hvorom de hvide Ender vidne, der pippe frem af en saaledes bearbejdet Mark, hvilken snart 18'