Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

276 de f. i gunstige er kraftig blidere ere frem- man Istedetfor al bearbeide Jorden med Ploven til at Udsæd, i det Haab, at Kornet da skal kunne gvoele at det kan taale Overharvuing; thi det er en meget naar Komet pipper i Mulden eller kommer i det overharve det een Gang skarpt, for at oprive det , derfor maa der tyk Sæd af Kornet, hvoraf en Det lykkes og, naar Vciret feier sig; men, kommer Blæst eller Regnskyl snart efter, ferend Nodderne Der- igjen grønnes, renses, elskes tyk Ukrudet, og, for almindelig Skik, tredie Blad, at spæde Ukrud, og Deel gaaer med. der stærk Torke, igjen ere blevne faste, bliver Kornet derved meget forknyttet, efter ligger Jorden gjerne en 8 Dages Tid, forend der tromles, for at Jordklumperne og Stene kunne give Kornet Lee og Skygge. Istedetfor alksaa ved Vearbeidning og et rigtigere Sædskifte at rense Jorden, vil man hellere odsle med Sædekornet eller lade det kæmpe med Ukrudet, overladende det til Skjebnen, hvilken af Delene der stal seire. I det Hele yndes tyk Udsæd efter det falske Princip: „jo bedre Jord, desto tykkere Seed, da den nok kan boere den frem;" men i den gode Jord busker Kornet sig langt mere, hvorfor man seer der tynde Straae med korte Ax og smalle Vipper Somre i Leie. Dog er det ei tilraadeligt, om end Jorden og vel behandlet, at saae Vaarsæden saa tyndt her, som i Egne, da om Foraaret gjerne skarpe, torrende Vinde herskende, hvorved Sæden hindres i at udbrede sig saa godt, som under et mildere Klima. Almindeligt saaes her 1 Td. Rug eller Ærter i 10 å 12,0(X) Alen, 1 Td. Byg i 8 a 10,000 Alen, ja paa de frugtbareste Jorder til Thisted regnes endog kun 6 å 7000 Älen til een Tonde Bygseedeland; 1 Td. Havre i 6 å 8,000 Alen, saa at der gjerne kan være Noget at tære paa. Ligesom her ploies for lidt, ploies der oz gjerne for grundt, da man ei tor komme for dybt af Frygt for, at Tidsler og andet Ukrud derved skal rage ^verhaand, og man skræller derfor Madskorpen med 3, 4, sieldent o Jommer tykke Furer, som bestandigt bearbejdes; saaledes liden hvorfor der er Plads for de mange Korn til deraf at drage Næring, og i nogenlunde gode Somre saa hyppigt seer Leiesæd.