Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
 277 Brak. Det er ikke mange Aar siden Brakken i denne Egn va-r likjendt, og Ingen havde ved Forsøg prøvet, hvorvidt den var hensigtsmæssig og gavnlig for denne Jordbund og dette Klima, eller ei. Kammerherre Mylius havde vel for en Snees Aar siden begyndt dermed paa den ham da tilhorende Hovedgaard Aagaard, som for er omtalt; men det ophorte igjen, og Exemplet virkede ei til Efterligning, forend Hr. Dichmann, som Forpagter paa denne Gaard, Pastor Damkjer og nogle Flere i dette Herred atter med Kraft toge Sagen an, og siden har den der faaet sin faste Plads i Sædskiftet, imedens stedse Flere, ei blot udenfor, men og i Bondestanden, have optaget den og efterlignet det givne Exempel. Paa Mors vare dernæst »ok Hr. Proprietair Buchwaldt paa Nandrup i Flade Sogn og Hr. Procurator Bendix til Cachrinelund de Forste, som anvendte fuldstændig Brak; nu er den der paa visse Strog meget almindelig, som for er viist, og bruges ved de fleste Hcrregaarde og Præstegaarde i Sonder-Herred, hvorfra den har udbredt sig rundt om iblandt Boilderne. I Thy blev den senere indfort, men har i de sidste 4 a 5 Aar udbredt sig saa meget, at der i de tvende sydlige Herreder, og især i Hassing- Herred, ere faa Sogne, hvori ei Een eller Flere bruge, snart Heel- brak, snart Sommerbrak; og vi have for sect, at den er stadigt indfort hos Mange udenfor Bondestanden. Den bedste Anbefaling for Brakken er den, at den overalt, hvor den forst er bleven anvendt, og man har sect de frugtbringende Virkninger af dens Brug, snart har fundet mange Efterligttere, ogsaa i Bondestanden, som ellers ei er tilboielig til at optage det Nye; og deri staaer den østlige Deel af Vesterhan-Herred og ifær Mors langt foran Thy. Paa Mors seer man tydeligst, hvad Exemplet dertil har virket; thi, imedetts der paa enkelte Stroz, nicest i Norre- Herred, sjeldent træffes en Brakmark, ere der andre Sogne, hvor alt de Fleste bruge den, som i Lorslev, hvor den der- fra nu forflyttede Præst, Hr. Flensburg, har megen Fortjeneste af dens Udbredelse, i Veierslev efter Hr. Pastor Valslev's Exempel, i Toebring Pastorat, paa Dueholms Gods og flere Steder. Der er neppe heller noget Foretagende i Agerbruget, som snarere kunde ansees for en Hovedforandring eller en Grundforbedring i den