Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
277
Brak.
Det er ikke mange Aar siden Brakken i denne Egn va-r likjendt,
og Ingen havde ved Forsøg prøvet, hvorvidt den var hensigtsmæssig
og gavnlig for denne Jordbund og dette Klima, eller ei. Kammerherre
Mylius havde vel for en Snees Aar siden begyndt dermed paa den ham da
tilhorende Hovedgaard Aagaard, som for er omtalt; men det ophorte
igjen, og Exemplet virkede ei til Efterligning, forend Hr. Dichmann,
som Forpagter paa denne Gaard, Pastor Damkjer og nogle Flere
i dette Herred atter med Kraft toge Sagen an, og siden har den
der faaet sin faste Plads i Sædskiftet, imedens stedse Flere, ei blot
udenfor, men og i Bondestanden, have optaget den og efterlignet
det givne Exempel. Paa Mors vare dernæst »ok Hr. Proprietair
Buchwaldt paa Nandrup i Flade Sogn og Hr. Procurator Bendix
til Cachrinelund de Forste, som anvendte fuldstændig Brak; nu er
den der paa visse Strog meget almindelig, som for er viist, og
bruges ved de fleste Hcrregaarde og Præstegaarde i Sonder-Herred,
hvorfra den har udbredt sig rundt om iblandt Boilderne. I Thy
blev den senere indfort, men har i de sidste 4 a 5 Aar udbredt sig
saa meget, at der i de tvende sydlige Herreder, og især i Hassing-
Herred, ere faa Sogne, hvori ei Een eller Flere bruge, snart Heel-
brak, snart Sommerbrak; og vi have for sect, at den er stadigt
indfort hos Mange udenfor Bondestanden.
Den bedste Anbefaling for Brakken er den, at den overalt,
hvor den forst er bleven anvendt, og man har sect de frugtbringende
Virkninger af dens Brug, snart har fundet mange Efterligttere,
ogsaa i Bondestanden, som ellers ei er tilboielig til at optage det
Nye; og deri staaer den østlige Deel af Vesterhan-Herred og ifær
Mors langt foran Thy. Paa Mors seer man tydeligst, hvad
Exemplet dertil har virket; thi, imedetts der paa enkelte Stroz,
nicest i Norre- Herred, sjeldent træffes en Brakmark, ere der andre
Sogne, hvor alt de Fleste bruge den, som i Lorslev, hvor den der-
fra nu forflyttede Præst, Hr. Flensburg, har megen Fortjeneste af
dens Udbredelse, i Veierslev efter Hr. Pastor Valslev's Exempel,
i Toebring Pastorat, paa Dueholms Gods og flere Steder.
Der er neppe heller noget Foretagende i Agerbruget, som snarere
kunde ansees for en Hovedforandring eller en Grundforbedring i den