Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
278
almindelige Dyrknmgsmaade, som vilde have større, mere frugt-
bringende Virkninger paa vort hele Avlsvæsen, og som derfor for-
tjente mere at anbefales for denne paa frugtbare, kraftige, tunge
Jorder saa rige Egn, end en fuldstændig, velbehandlet Brak. 1) Den
stjorner og frugtbargjor Jorden, især den turige og kolde Leerjord,
bedre, end nogen anden Behandling. Ved den blokte Ploining For-
aar og Efteraar kan ei saaledes enhver Iordkllimp pulveriseres og
alle Dele udsættes for Luftens Paavirkning, da ben ofte hærdes og
sammentrædes, istedet for at skjornes; men ved at behandles idelig
lned Plov og Harve i den varme Sommertid opnaaes denne saa
notwendige Hensigt paa det Fuldkomneste, hvorved enhver, selv den
mindste Mulddeel bliver skikket til at afgive Næring for Planterne,
hvis fine Nodder deri saa let kunne udbrede sig. Men især i dette
Amt er en saadan Behandling af Vigtighed, hvor de fleste Jorder
ere leerrige og adskillige saa binbetibe, at de ved Foraarstorken hærdes
oz Klumperne blive som Steen. De trænge, da de ere kolde og
fugtige, saa heiligen til at udluftes, hvorved de ville frugtbargjores
i en hidtil ukjendt Grad. 2) Ved en omhyggelig Brak, hvorunder
Harven jevnligen bruges imellem de for«ebne Ploiuinger, saa ofte
som Marken igjen grønnes, opnaaes Jordens Rensning i en fuld-
komnere Grad, end ved noget andet Middel, og Enhver, som om
Foraaret og om Sommeren seer Markerne her qviklobne og be-
svangrede med alle Slags Ukrud, vil sikkert indrømme, at de trænge
hoiligen dertil. Om end ei Ukrudet ganske gvoeler Sædafgroderne
og disse i kraftig Jord omsider kunne faae Magten, saa svækker
det dem dog, da det tærer stærkt paa Jordens Kraft, og den Næ-
ring, fon* ever i dette, kommer ei Seeden til Gode. Det
maa da være et af Hovedformaalene for den fornuftige Jordbrugers
Bestræbelser, at holde sin Mark rem og udrydde Alt, hvad der kan
være til Skade for Soeden og hindre ham i at nyde Frugten af sit
Arbeide; men dertll er intet saa virksomt Middel som en omhyggelig
Brak, hvorved det fremspirede Ukrud dræbes, Rodderne oprykkes og
bringes ved Solvarmen i Forraadnelse, og, idet Jordklumperne
pulveriseres, kommer en utrolig Mængde Ukrudsfro for Dagens Lys,
bringes til at spire og cdelægges, imedens ved Ploven og Harven
stedse not bringes op af Jorden. Denne er som et Forraadskammer,