Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
278 almindelige Dyrknmgsmaade, som vilde have større, mere frugt- bringende Virkninger paa vort hele Avlsvæsen, og som derfor for- tjente mere at anbefales for denne paa frugtbare, kraftige, tunge Jorder saa rige Egn, end en fuldstændig, velbehandlet Brak. 1) Den stjorner og frugtbargjor Jorden, især den turige og kolde Leerjord, bedre, end nogen anden Behandling. Ved den blokte Ploining For- aar og Efteraar kan ei saaledes enhver Iordkllimp pulveriseres og alle Dele udsættes for Luftens Paavirkning, da ben ofte hærdes og sammentrædes, istedet for at skjornes; men ved at behandles idelig lned Plov og Harve i den varme Sommertid opnaaes denne saa notwendige Hensigt paa det Fuldkomneste, hvorved enhver, selv den mindste Mulddeel bliver skikket til at afgive Næring for Planterne, hvis fine Nodder deri saa let kunne udbrede sig. Men især i dette Amt er en saadan Behandling af Vigtighed, hvor de fleste Jorder ere leerrige og adskillige saa binbetibe, at de ved Foraarstorken hærdes oz Klumperne blive som Steen. De trænge, da de ere kolde og fugtige, saa heiligen til at udluftes, hvorved de ville frugtbargjores i en hidtil ukjendt Grad. 2) Ved en omhyggelig Brak, hvorunder Harven jevnligen bruges imellem de for«ebne Ploiuinger, saa ofte som Marken igjen grønnes, opnaaes Jordens Rensning i en fuld- komnere Grad, end ved noget andet Middel, og Enhver, som om Foraaret og om Sommeren seer Markerne her qviklobne og be- svangrede med alle Slags Ukrud, vil sikkert indrømme, at de trænge hoiligen dertil. Om end ei Ukrudet ganske gvoeler Sædafgroderne og disse i kraftig Jord omsider kunne faae Magten, saa svækker det dem dog, da det tærer stærkt paa Jordens Kraft, og den Næ- ring, fon* ever i dette, kommer ei Seeden til Gode. Det maa da være et af Hovedformaalene for den fornuftige Jordbrugers Bestræbelser, at holde sin Mark rem og udrydde Alt, hvad der kan være til Skade for Soeden og hindre ham i at nyde Frugten af sit Arbeide; men dertll er intet saa virksomt Middel som en omhyggelig Brak, hvorved det fremspirede Ukrud dræbes, Rodderne oprykkes og bringes ved Solvarmen i Forraadnelse, og, idet Jordklumperne pulveriseres, kommer en utrolig Mængde Ukrudsfro for Dagens Lys, bringes til at spire og cdelægges, imedens ved Ploven og Harven stedse not bringes op af Jorden. Denne er som et Forraadskammer,