Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
279 der igjennem Aarhlindreder er blevet opfyldt og som ei saa let ud- tommes, da der selv efter den omhyggeligste Brak endnu kan være noget tilbage. Vore om Sommeren saa spraglede Marker vidne om, hvormeget de trænge til en saadan Rensning. 3) Ved Brackens Anvendelse fordeles bedre Arbeidet til Aarets forskjellige Tider, og Jordbrugerne overleesses ei saa meget dermed Foraar og Efteraar, som under den nu brugelige Dyrkningsmaade. Hos Bonden i Al- mindelighed, eftersom han dyrker sin Jord, staae Hestene nu frie og have Intet, saa at sige, at bestille de af Aaret, imedens Arbeidet i den øvrige Tid neppe kan overkommes. Fra om Foraaret, naar Komet er saaet, indtil det igjen skal i Laden, er der, i det mindste her i Thy, Intet at bestille for Bondens Heste, uden at hjemkjore den Smule Torv og de faa Læs Ho, og en stor Deel af Vinteren staae de ligeledes paa Stald, for at fyldes med Havre; men de ere for kostbare at holde til saaledes at staae ledige, og det Agerbrug maa derfor være meest at aubefale, hvori der hele Aaret om kan være Arbeide for Hestene. Men dertil hjælper Brakken. Dens vig- tigste Vehandling indtræffer paa ben Tid af Aaret, da der ellerS er mindst for Hestene at besiiile; der behoves da ei saa mange. Da falder og Gjedningens Udkjorftl, hvortil nu det travle Foraar og Esteraar maa bruges, og Rugsæden, hvortil der ellers ved den her i Almindelighed sildigt indtræffende Host levnes liden Tid, bliver derved meget fremskyndet. Det er vist og en af Hovedgrundene, hvorfor den lettere faaer Indpas paa Mors, end i Thy; thi paa hin D bruger man, som skal vises under 7de Capitel, saa meget at blande Møddinger, som man da pleier at kjore ud efter Host, hvorved Rugsæden saa meget sinkes, og det da oste ugunstige Veir besvcerliggjor Arbeidet, hvorimod det ved Brakken kan gjores paa den bcqvemmeste Tid, midt om Sommeren. Til Vandets Afledning, ei blot fra Moser og Kjær, men og fra Agermarken, saavel aabne, som ved dækkede Grøfter, en Ting, der i dette Amt bliver saa ganske forsomt, at man sjeldent endog seer en Fure trukken i Vintersæden, og, hvortil der overalt dog spores saa megeil Trang, vilde der ogsaa blive bedst Lejlighed i Brakaaret. 4) Endelig er det og en Fordeel ved Brakken, at derved kommer Vintersæden til forge