Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
281
idet den giver rigelig Erstatning for Afsavnet af Græsmarken; men,
hvor Brak ei for har været anvendt, og Jorden saaledes ei tilfulde
er renset, der vil den ncppe ganske kunne erstatte hin og vil koste
mere Arbeide. Forfatteren af disse Blade troede og det forste, han
begyndte paa Agerbruget her, at kunne gjore den rene Brak und-
voerlig ved jevnlig Dyrkning af gjodet Bikkehavre, der gjordes i Ho,
hvorefter Marken strax bearbeidedes, af Kartofler, m. m.; men, da
det viste sig, at Hovedhensigten, Jordens Rensning, ei derved fuld-
komment kunde opnaaes, valgtes den rene Brak, som og rigeligen
har lønnet sig. Det Tab, som Afsavnet af Græsningen forvolder,
er ei heller at sammenligne med den Fordeel, som Brakken bringer
ved den større Kornproduktion. Som Exempel derpaa kan For-
fatteren anføre, at her ved Præstegaarden avledes i 26/100 Alen
efter 2 Tdr. 2 Skpr. Udsæd af Provstirug i reen, egodet Brak
46j Td., og næste Aar ester 2 Tdr. engelsk Kartoffelhavre 46 Tdr.
foruden 2 Skpr. Horfroes Avl, som gav 8 Lpd. reenskjcrttet Hor.
Her er rundelig Erstatning for den ved Brakken skete ^poffrelse, da
ellers de almindelige Fold i denne Egn ved den vante Dyrkning i
et almindeligt godt Aar ere: a a G Fold Rug, 7 å 8 Fold Byg,
4 a ti Fold Havre. Ei være dermed sagt, at den bor anvendes
eiler er Hovedhjørnestenen i ethvert bedre Agerbrug; men det er For-
fatterens, paa Erfaringen støttede, Overbevisning, at det er den
eneste, radikale Cuur for vore Jorder, som een Gang i det mindste
bor anvendes, for at faae dem rensede tilbunds; siden kan man i et
velordnet Agerbrug, hvor Grcesleien ei bliver for langvarig, sege at
erstatte den ved Dyrkning af Rodfrugter og Diadelphister, indtil
man mærker, at den igjen er nødvendig. Den udødelige Hoegh
troede og i sin Tid, at Brakken kunde undværes*); men Erfaringen
har siden viist dens store Nytte, og saa mange kraftige Stemmer
have hævet sig til dens Forsvar, at dens Gavnlighed nu maa kunne
ansees hævet over al Tvivl **).
____________________
•) See hans Anviisning, Side 90.
••) See, iblandt Flere, Drewsens Betragtninger, Side 76 og fg., Dalgas'S
Lærebog i Agerbruget, 1822, Side 66 o. fl.