Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
282 1») Af en Landmand her i Amtet, som selv ved sin Gaard havde i nogle Aar anvendt fuld Brak, men senere aflagt den, horte Forfatteren mifore som Grund, at hans Avl ved Vrakken blev altfor stærk, saa at Studene, hvis Fedning paa Stald ved hans Gaard drives med største Fver, et vilde tære det svære Foder og ei kunde være tjente dermed. Kornet blev altfor reent og stivt paa Straaet, da derimod det blodere, græsblandede Straa gav bedre Foder ril Fed- mug. Derfor maatte ban og saae saa tykt, som det var muligt, 1 Td. Vaarkorn i 6 å 7000 Alen, forbi Afgrøden ellers vilde blive for svær og huul, og han maatte for Studenes Skyld bestræbe sig for at faae Straaet tyndt og smaat. Dette fkadfoester, hvad for blev bemærket, at en overdreven Studemani skader Agerbrugets For- eedling her, da man ei endnu ret har lært at indsee, hvorledes begge Dele kunne forenes, Qvægavl og Kornproduktion. Til den gjorte Indvending behover der blot at bemærkes, at i Dyrkningsaarene mag dog Kornavlen, ei Straaet, være det Vigtigste, og den Klage, at Kornet ved Brak bliver for stærkt og giver for stort Qvantum Foder, vel da og Kjærne, kan let afhjælpes ved at lade noget Mere af sidste Slags gaae med til Kreaturenes Fode; der vil dog altid blive mindre baade for Studene og for Menneskene. En Indvending af samme Betydenhed er det, naar man horer sige: „Vi avle godt nok ved den sædvanlige Dyrkning, hvortil saa Vrakken." o) Paa sine Steder indvender man og imod Vrakken, at horderne ei dertil ere skikkede; de ere for saitdige og lette, saa at de ved den megen Vearbeidning blive for lose. Men Frygten for, at Jorden ved Ploven skal blive for los, er her i Almindelighed alt for stor, da dette blot gjoelder om de ffarptsandige Marker. Bel gives der og flige her i Amtet, som paa Hanstholmen, i Kollerup Pastorat i Hanherred og paa enkelte andre Steder i Klitsognene, hvor Jorden er tilboielig til at flyve, og her ved de voldsomme, skarpe, tørrende Vinde udsættes man lettere for, at Mulden blæser paa slige steder boit fra Vintersæden; men det er kun en liden Deel af Amtet, hvorom dette gjælder, og selv der kunde Sommer- brak eller Dyrkning af Brakmarken med Spergel, Boghvede eller Kartofler træde i Stedet og altid være at foretrække til Afvexling fol- de flere Kjærve Rug eller eudog Havre.