Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

283 d) Af Flere hores og indvende imod Brakken i denne Egn, at de et tor anvende den til Vintersæden, fordi de ei kunne faae Markfred. I Brakmarken flaner Rugen bedre an og kommer foran Naboernes, hvorfor den bliver mere udsat for at opædes af de Efter- aar og Foraar frit omdrivende Faar og Kreaturs. Men for dentte Frygt katt Enhver befrie sig, som vil, da det nu alt ei er nmuligt at skaffe sig Fred for sin Vintersæd, hvortil jo og Loven giver Midler i Hænde. Troer man ikke at kunne haandhoeve sin naturlige Ret, saa kan jo Rugen enten saaes sildigere, eller Byg saaes i dens Sted i Brakmarken. Hensigten dermed: Jordens Skjorhed og Rens- ning , opnaaes ligefuldt. Saaledes troer Forfatteren at kunne anbefale fuld Braks An- vendelse som en af Hovedforbedrmgerne, hvortil dette Amts Ager- brug trænger i det mindste saalcengs, indtil hint har hævet sig her til en saadan Fuldkommenhed, at den fait undværes og afloses af dyrket Brak. "Pexeldrift. Frugtvexelbruget, i Forening med Sommerstaldfodring, maa uomtvistelige» være det hoieste Ideal, som den rationelle Jordbruger bor beflitte sig paa at nærme sig; men deraf folger ikke, at det under alle Omstændigheder og Forhold bor anbefales og vælges, som det for Sted og Tid bedste Agerbrug. Mange af de Indvendinger, som fremsættes almindeligt imod Vexeldrift, horer man og her lyde; men de ere saa ofte gjettdrevne og saa grundigt modbeviste, at de ei her behove at gjentages *). Hovedhindringen for denne Drifts Optagelse her maa nok søges, ligesom ved Brakken, i den overdrevne Iver for Kreature, hvorved Agerbruget bliver en Biting, imedens Qvægavlen er Vestjydens Alt. Ved den nævnte Driftsmaade vilde produceres flere Rodfrugter, Foderurter og Ho, mindre Vaarsoed, hvoraf især Havren ansees for at være uundværlig til Opdræt og Fedning for Kreature z men det •) See nærmere: Beskrivelse over Viborg Amt af St. Blicher, Side 55 og fg-, og over Ringkjobing Amt af Hald, Side 97 og fg.