Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
er mere Fordom og Uvillie imod det Nye, end en paa Erfaring grundet Overbevnsning, som leder til, heri at holde fast ved del Gamle. Hr. Kjerulff paa Veslosgaard avler flere tusinde Tonder Kartofler, hvormed han feder Slagteqvæg, hvilket han har afsat til meget hoie Priser til en Slagter fra Aalborg. Hertil kommer og hos Mange Frygt for de baade virkelige og indbildte Vanskelig- heder, som man uvjlkaarligen knytter til Ordet: „Vexeldrift", og et urigtigt Begreb om Vagen, som om den ei kunde iværksættes uden uafladelig Vexling, saa at Greesleie ei dermed kunde forenes, og Produktionen as Cerealier maatte blive mindre. Bel fordrer denne Drift mere og omhyggeligere Arbeide, skarpere Tilsyn og storre Kraftanstrengelse, end Kobbelbruget; men hvilken fornuftig Mand vil skne disse Ting, naar han seer, at de rigeligen betale sig, og de ere ikke storre, end at en kraftig Villie let kan drive dem igjennem. Hvileaarene behove ei derfor at afskaffes, om de ansees nødvendige, og Kornproduktionen bliver ei derved mindre, da Hvileaarene altid noget kunne indskrænkes, naar Marken i reen og kraftig Tilstand udlægges med Klover og passende Græsarter. Den almindelige Ufred paa Marken hindrer og meget Brugen af afvexlende Sæd- arter, da Klover, Kartofler, ei at tale om andre Rodfrugter, ei kunne haves i Fred for det omstreisende Qvoeg, og, jo kraftigere Marken, desto frodigere Afgrøde, desto mere udsatte for Adelceggelse. ^.il Skade for Vexeldriftens Udbredelse her i Amtet er og den siette Udskiftning, da det synes for besværligt og misligt at indfors den paa de længere bortliggende Udmarkslodder, og af den gode, men gjerne indskrænkede Jndmark synes man Intet at kunne opoffre i Begyndelsen. ©issf« Lkmgrunde l!Isid-sott,, fan dcn, d-r med T-enksomhkd b-h>mdl-r sin Jord, ,1 And-t end mdr-mm-, »I d-r « ingen Drift, fom -!l°-i«bring-° mm ba»d. Korn °g Fod« °g d-w-d flem Qvan- Gj°d»mg, d«» Dvhjul, oft Agerbrug b.staa.r °g h»°rp.,« d-IS bcwr, ,nd gra£1twr«ta. At nærme s,g **' bw han allsaa fog«. ®?,n dm fnwsattt, «Iminbdig. Dr!st»- « sta '-mg! herfra, « dm staler d-rm-d i «ab,nbar Strit,. Sius, Byg og Havre i (Im A« ui>«u »ndm Af°-r>!ng, -r faa hmsiglslch, at dm, der vil brug« fin EflMank«, mm nodv-ndi,,.