Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
er mere Fordom og Uvillie imod det Nye, end en paa Erfaring
grundet Overbevnsning, som leder til, heri at holde fast ved del
Gamle. Hr. Kjerulff paa Veslosgaard avler flere tusinde Tonder
Kartofler, hvormed han feder Slagteqvæg, hvilket han har afsat
til meget hoie Priser til en Slagter fra Aalborg. Hertil kommer
og hos Mange Frygt for de baade virkelige og indbildte Vanskelig-
heder, som man uvjlkaarligen knytter til Ordet: „Vexeldrift", og et
urigtigt Begreb om Vagen, som om den ei kunde iværksættes uden
uafladelig Vexling, saa at Greesleie ei dermed kunde forenes, og
Produktionen as Cerealier maatte blive mindre. Bel fordrer denne
Drift mere og omhyggeligere Arbeide, skarpere Tilsyn og storre
Kraftanstrengelse, end Kobbelbruget; men hvilken fornuftig Mand
vil skne disse Ting, naar han seer, at de rigeligen betale sig, og de
ere ikke storre, end at en kraftig Villie let kan drive dem igjennem.
Hvileaarene behove ei derfor at afskaffes, om de ansees nødvendige,
og Kornproduktionen bliver ei derved mindre, da Hvileaarene altid
noget kunne indskrænkes, naar Marken i reen og kraftig Tilstand
udlægges med Klover og passende Græsarter. Den almindelige
Ufred paa Marken hindrer og meget Brugen af afvexlende Sæd-
arter, da Klover, Kartofler, ei at tale om andre Rodfrugter, ei
kunne haves i Fred for det omstreisende Qvoeg, og, jo kraftigere
Marken, desto frodigere Afgrøde, desto mere udsatte for Adelceggelse.
^.il Skade for Vexeldriftens Udbredelse her i Amtet er og den
siette Udskiftning, da det synes for besværligt og misligt at indfors
den paa de længere bortliggende Udmarkslodder, og af den gode,
men gjerne indskrænkede Jndmark synes man Intet at kunne opoffre
i Begyndelsen.
©issf« Lkmgrunde l!Isid-sott,, fan dcn, d-r med T-enksomhkd
b-h>mdl-r sin Jord, ,1 And-t end mdr-mm-, »I d-r « ingen Drift,
fom -!l°-i«bring-° mm ba»d. Korn °g Fod« °g d-w-d flem Qvan-
Gj°d»mg, d«» Dvhjul, oft Agerbrug b.staa.r °g
h»°rp.,« d-IS bcwr, ,nd gra£1twr«ta. At nærme s,g
**' bw han allsaa fog«. ®?,n dm fnwsattt, «Iminbdig. Dr!st»-
« sta '-mg! herfra, « dm staler d-rm-d i «ab,nbar Strit,.
Sius, Byg og Havre i (Im A« ui>«u »ndm Af°-r>!ng, -r faa
hmsiglslch, at dm, der vil brug« fin EflMank«, mm nodv-ndi,,.