Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
286
have af Landhuusholdnings-Selskabet faaet Understøttelse for at ind-
fore den; men det er kun faa Steder, som for viist, hvor dette
Middel har ledet til det forønskede Resultat. Af de betydeligere Avls-
brugs i dette Amt, hvorved et noiagngt Frugtvexelbrug er indfort
og efter en fast Plan med Omhu bliver anvendt, have vi for havt
Leilkghed til at omtale og fremstille, som Afvigelser fra den alminde-
lige Driftsmaade, Agerbruget hos de teende driftige Mænd i Vesterhan-
Herred: Pastor Damkjer i Kjettrup, Gaardmændene Christen Olesen
i Klum og Jens Navn i Thorup; i Thy hos Sognefoged Niels
Ravn i Thorsted og Procurator Zhordsen til Thaliasminde. Disse
Mænd anvende denne Drift paa deres hele Marklod og sinde sig
derved pærdeles vel tilfredse, saa at de ei for nogen Priis igjen vilde
forandre den; deres Agre udmærke sig og i hoi Grad ved de meest
frodige og rene Afgroder. Af mindre Avlsbrug have vi især seet
den anvendt i sin Reenhed hos: Skolelærerne Tilsted i Skinnerup
0Z Pensen i Billerslev, Huusmand Soren Bach i sidstnævnte Sogn
og Uhrmager Niels Hede paa Thyholm, og overalt derved bemærket
samme Virkninger. Ogsaa paa Skolelodden i Helligkilde paa Thv-
holm er der begyndt med Frugtvexelen i 13 Lodder. Paa Mors
derimod ere der kun blevne Forfatteren tvende Steder bekjendte, hvor
Vexeldriften er indfort, nemlig hos de for nævnte: Gaardmand
Sboger Pedersen i ^eierslev Sogn og Huusmand Erik Jensen Lihme
i Dster-?ls,els. Den Forste er den ivrigste Vexeldriver, som, ledet
af den Fremstilling om Frugtvexelbruget, hvilken Drewsen har givet
i Almanakken, er kommen til den Overbevisning, at den er den
fuldkomneste af alle bekjmdte Driftsmaader, og derfor befluttede sia
n, « mdsor. d-n Mm d« er at b-ttag-, at d-nn- Mnksomme
OTanb ,ik- b-stdd« noi- Ä,>dsigt i dms Anv-nd-ls- .yd-Iig-
Da han antager, at en uafladelig
er en nødvendig Betingelse, og
»o og erstatte Gjednmgen, om
Derfor har han ogsaa alt for
Begreb om, hvori den bestaaer, 1
Dyrkning, uden mindste Græsleie,
at den blotte Vexlen kan gjvre Alt ud
den ci kan tilstrækkeligt tilvejebringes,
pludseligt og voldsomt taget fat paa Sagen, uden forst r7t at'maaH
sine Kræfter, og, da hans Jorder ere skarptsandige, saa at Bælgsæd
og Klover oftere derpaa ville mislykkes, og den, ester hans Drifts-
maade nødvendige Staldfodring hele?laret om saaledes bliver mislig-