Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
287 saa er det at frygte for, at ban ei vil kunne drive sin Plan igjennem, og at Gjodning vil komme til at mangle ham. Mangen Fordoms- fuld vil da skyde Skylden paa Bexeldriftcn for det, soul ei kan til- skrives den, men dens Bruger. Erik Jensen Lihme havde forst indfort det nævnte Frugtvexel- brug ved et Huus, som han eiede i Aster-Assels, med 8 Tdr. Land geom. Maal meget god Jord og en Eng, hvorpaa avledes 10 Læs Ho; men, da han derved havde faaet det i Gang og Jorderne i Kraft, overlod han Stedet til sine Born og flyttede ud paa en af de daarligste Hedepletter i Sognet, af sand Interesse, for at vise, hvorledes selv den daarligste Jord ved Flid og omhyggelig Dyrkning klittde fruglbargjores. Det lykkes ham og., fljondt med utrætteligt Arbeide og Besværlighed. Derom mere siden i 21de Capitel. Varigt Græsland. Da Trevangsbruget, som bemærket, neppe nogensinde har været anvendt i denne Provinds, findes der ikke Agerjorder, tidlagte til varig Græsning, og Alt, hvad der kan dyrkes, holdes under Ploven, med Undtagelse af de endnu uopdyrkede Heder og Kjærstrækninger, Ettge og Moser, som ei kunne kultiveres, eller i deres nuværende Tilstand synes bedst at kunne afbenyttes. Det indsees ogsaa overalt, at det ingen Fordeel vilde medbriilge, at lade Agerniarken ligge til varig Græsning, da betnu snart vilde tabe sig og enten springe t Lyng eller blive mosgroet; og, naar Hensigten af Hvilett er opnaaet, en tæt Grønsværs Demnelse, saa skjonnes det ikke ar have nogen gavnlig Indflydelse paa de felgende Kornafgrøder, at lade Jorden ligge længere udyrket. Selv hvor Alsæden var almindelig eller endnu bruges, forbandtes ikke dermed varigt Græsland; thi vel er hin stedse under Ploven, men den fjernere Mark, hvorpaa Qvcrget græsser, opdyrkes nu og da efter flere Aars Lcie, med eller uden Gjodffning, som for bemærket. Z Vesterhan-Herred findes de store Kjærstræknittgcr, som tilforn ere omtalte, hvilke for en Deel Aar siden bleve anvendte til ussel, mager og usund Græsning især for Heste og Qvoeg, som holdtes derlide i los Drift den meste Tid af Aaret, saasnart Jorden blot