Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
287
saa er det at frygte for, at ban ei vil kunne drive sin Plan igjennem,
og at Gjodning vil komme til at mangle ham. Mangen Fordoms-
fuld vil da skyde Skylden paa Bexeldriftcn for det, soul ei kan til-
skrives den, men dens Bruger.
Erik Jensen Lihme havde forst indfort det nævnte Frugtvexel-
brug ved et Huus, som han eiede i Aster-Assels, med 8 Tdr. Land
geom. Maal meget god Jord og en Eng, hvorpaa avledes 10 Læs
Ho; men, da han derved havde faaet det i Gang og Jorderne i
Kraft, overlod han Stedet til sine Born og flyttede ud paa en af
de daarligste Hedepletter i Sognet, af sand Interesse, for at vise,
hvorledes selv den daarligste Jord ved Flid og omhyggelig Dyrkning
klittde fruglbargjores. Det lykkes ham og., fljondt med utrætteligt
Arbeide og Besværlighed. Derom mere siden i 21de Capitel.
Varigt Græsland.
Da Trevangsbruget, som bemærket, neppe nogensinde har været
anvendt i denne Provinds, findes der ikke Agerjorder, tidlagte til
varig Græsning, og Alt, hvad der kan dyrkes, holdes under Ploven,
med Undtagelse af de endnu uopdyrkede Heder og Kjærstrækninger,
Ettge og Moser, som ei kunne kultiveres, eller i deres nuværende
Tilstand synes bedst at kunne afbenyttes. Det indsees ogsaa overalt,
at det ingen Fordeel vilde medbriilge, at lade Agerniarken ligge til
varig Græsning, da betnu snart vilde tabe sig og enten springe t
Lyng eller blive mosgroet; og, naar Hensigten af Hvilett er opnaaet,
en tæt Grønsværs Demnelse, saa skjonnes det ikke ar have nogen
gavnlig Indflydelse paa de felgende Kornafgrøder, at lade Jorden
ligge længere udyrket. Selv hvor Alsæden var almindelig eller endnu
bruges, forbandtes ikke dermed varigt Græsland; thi vel er hin
stedse under Ploven, men den fjernere Mark, hvorpaa Qvcrget græsser,
opdyrkes nu og da efter flere Aars Lcie, med eller uden Gjodffning,
som for bemærket.
Z Vesterhan-Herred findes de store Kjærstræknittgcr, som tilforn
ere omtalte, hvilke for en Deel Aar siden bleve anvendte til ussel,
mager og usund Græsning især for Heste og Qvoeg, som holdtes
derlide i los Drift den meste Tid af Aaret, saasnart Jorden blot