Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

289 Hederne, som endnu ikke ere opdyrkede, især midt i Thy, enten forbi de el dertil ere slikkede, eller forbi de et kunne undværes til Brændsel, eller af andre Grunde, afbenyttes paa mange Steder hele Vinteren, naar Jorden ei er belagt med Snee, til Uddrist for Faar, og ere dertil af Vigtighed for Huusmcrnd med Smaalodder og Ind- siddere, der have Faar uden Eiendom; men om Foraaret benyttes de almindeligt tillige til los Drift for Qvæget, som gjerne af Trang for Foder maa ud, saasilart Solen paa flige lave Steder lokker de forste Græsspirer af Jorden, og holdes der, tildeels ved Lyng, indtil Agrene kunne toires. Siden benyttes de om Sommeren til Græs- ning meest for Toirefaar, hvis Lam derved kunne lobe lose meest hele Sommeren, en Frihed, hvorpaa Vestjyden sætter saa stor Priis, men oste maa betale dyrt efter vaade Somre, da de paa flig, mager og usund Græsning daarligt fodte Faar doe som Fluer. Hederne opdyrkes efterhaanden stærkt, og det vil saeiledes stedse meer og meer ophore. Ogsaa i Klitterne ere der indenfor Fredningslimen lave, med Græs bevoxede Pletter, Gronner eller Grønninger kaldede, der af- bettyttes paa samme Maade, som Hederne, og hvoraf adskillige kunde være stikkede til Opdyrkning, hvor man ei behøvede at frygte for Flyvesandets Ddelæggelser. Til Kartofler og Nugavlen vilde de være skikkede. I Hanherred paa det kongelige Gods Aagaard vare der for nogle Aar siden adskillige ode Gaarde, som Fæsterne af 'Armod havde maattet forlade i den trange Tid, hvorpaa Husene vare nedfaldne, og som Ingen derfor vilde fæste, hvorfor de bleve udlagte til Græs- ning, der blev bortleiet. Senere ere Gaardene for offentlig Regning blevne opbyggede, og de ere nok nu alle igjen bortfæstede, og Markerne optages da atter til Dyrkning. 19