Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

290 6. Sommerstaldfodring. Vexeldrift staaer i saa noie Forbindelse med Sommerstaldfodring, at de ei godt kunne tænkes adskilte, men gjensidigen maae række hinanden Haanden; thi fuldstændig Vexeldrift uden Sommerstald- fodring, eller denne uden hin, bliver dog stedse noget Ufuldkomment, kun noget Halvt. Derfor seer man dem ogsaa altid holde Skridt med hinanden i den samme Egn, saa at, naar der begyndes paa den ene Deel, folger den anden snart uvilkaarligen efter; saaledes ogsaa i dette Amt. Saaloenge, som den gamle Driftsmaade endnu udelukkende var udbredt, og der blot toges laugstraaede Scedarter, iudtil Joedeu var bleven træt og trængte til Hvile, saalærtge vare der Ingen, som tænkte paa at staldfodre om Sommeren, blot glade, naar de kunde faae Noget at fode med om Ninteren, indtil Frost og Snee igjen ophorte, og derfor lyde Beretningertte fra 1822: „Sommerstaldfodring bruges ikke og kan ikke bruges efter den nu almindelige Dyrkningsmaade, uden at man til Vinteren vilde komme til at savne det, som var fortæret om Sommeren;" men, saasnart man begyndte at gjore Forandring heri, at asvexle med Sædarter og behandle Jorden med og til Bælgsæd, Rodfrugter og Klover, saa ftilgte Sommerstaldfodringen umiddelbart efter i samme Forhold, og man seer da, at i de Streg af Landet, hvori Afvexling er hyppigst, hos de Mand, der meest derpaa lægge Vind, er og Staldfodringen om Sommeren meer eller mindre kommen i Gang. Ligesom vi sagde, at Frugtvexelen var Agerdyrkningens hoieste Ideal, saaledes vil det vise sig, at den fuldstændig ei kan bestaae i sin Reenhed og Heelhed, uden at være noie knyttet til Sommerstaldfodring, som dens Affodnittg. Sommerstaldsodri'ttg faldt ei heller fra forste Begyndelse saa fremmed for denne Egtts Jordbrugere, som paa andre Steder; thi her er det en almindelig Skik, at tage Kreaturene ind om Sommeren paa den varmeste Tid af Dagen og lade dem ligge paa Stald, ofte