Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

294 vendes saaledes: 1) Vort Klima er alt for meget til Hinder for Indførelsen af Staldfodring om Sommeren. Foderurterne komme sildigt, og de hyppigt indtræffende, terre Forsomre forsinke deres Bcext; jevnligt kommer Skai og kan pna faa Dage afsvie og for- knytte Vikker og Klover, saa at den, der stoler paa en frodig Af- grode deraf, snart kan see sit Herab skuffet og vilde komme i en slem Forlegenhed, dersom han, stolende derpaa, ingen Græsmarker havde, hvorpaa han kunde sætte Kreaturene ud. At stole paa anden Slæt af de nævnte Foderurter, kan ei nytte her; thi det er sjeldent, at en Sommer indtræffer saa gunstig, at de fitnue hugges med Leen oftere, end een Gang. — Dette er vel en vægtig Indvending imod Brugen af heel Staldfodrittg under vor barske Himmelegn, men den viser kun, at der her ere flere Vanskeligheder at kæmpe imod, end i de blidere Egne, hvilke dog alligevel kunne overvindes af den, der med sand Interesse derfor indretter sit Agerbrug og behandler sin Mark derefter. Skjondt Foderurterne komme sildigt, kan man dog stedse oppebie dem med Vinterfoderet, understøttet af Kartofler, da Provstirug, saaet i ordentlig Tid i kraftig Jord, altid vil kunne haves færdig i Mai (her ved hassing Prcestegaard har der saaledes været fuldt Skaar af Provstirugen den 21de Mai), og for den Tid ere Græs paa Digerne eller i lave Steder, Skræppen (Tusilngo pctasites), Neiden (Urtica dioica) og flere Sorter Ukrud særdeles skikkede og tidligt tjenlige til at skiæres i Hakkelse med det torre Foder, som da let lokkes ned. Selv Kloveren har her oftere været tjenlig at slaae den 26de Mai, og Vikkehavren inden Midten af Zuni. For dm, der ei har beregnet sit Kreaturhold paa at flaue Um ud saa snart, som Foraaret lokker de forste Græsspirer frem paa Marken, kan der saaledes tidligt nok faaes Gront at blande imellem. Vel g.ve Foderurterne ei det Produkt her, som paa mange andre Steder; men den forsigtige Landmand bor altid indrette det saaledes, at han, selv under de ugunstigste Omstændigheder, kan have fuldt op, da det ei skader, at levne en Deel til Ho. Afsvies end Foderurterne meget af Skaren, lide de dog ei i deri Grad som Græsmarkerne, hvorpaa Kreaturene da saa ofte maae tage til'Takke med Sultfode, og den, der staldsodrer paa en fornuftig Maade, kommer ei Ut i stocce Forlegenhed dermed, end den, der toirer sit