Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
295 Qvæg, da han i værfts Tilfælde kun kan blive nodt til at opoffre Lidet af sin Seed, hvoraf han har mere, end den, der lader det Halve af sin Mark ligge ud. Sildigt saaet Vikkehavre kan afløse Kloveren og holde ud til Host, da man igjen kan have saa mange Surrogater, naar man kun vil, i Spergel, Boghvede, Turnips, Kartoffeltoppe, tidligt saaet Raps og Rug m. m. 2) Den saa al- mindelige Ufred paa Marken afskrækker og Mange fra denne, som fra enhver Forbedring ved Agerbruget, da den, der bedst behandler sin Jord, meest er udsat for, at faae den besogt af de sultne Dyr, og de tidlige Foderurter sættes derved saa langt tilbage, om de end ei ganske ødelægges. — Det er vel saa, at, hvor Ufred hersker, kan intet vel ordner Agerbrug trives eller bestaae; men denne Hindring er ei større, end, at Enhver med kraftig Billie kan overvinde den og staffe sig Fred paa Marken, især efter den nu bestaaende Lov- givning, og Sandsen derfor er saa meget vakt, at man vel tor haabe overalt, hvad man nu allerede seer paa flere Steder (hvorom nærmere siden) at Enhver vil komme til at holde paa sit Eget. 3) Den daarlige Udskiftning er og en væsentlig Anstodssteen, da de Fleste have saa Lidet af den gode, nærliggende Jndmarksjord, at de el synes at kunne afsee Noget deraf til Brug for Sommeren, og af de saa langt bortliggende, gjerne daarlige eller kraftlose Udmarker, synes man ei nt kunne have bedre Nytte, end ved at lade dem hvile og tilbyde deres usle Græsning, imedens de igjen samle Kraft. Det Samme gjcelder især, som bemærket, om Hanherred med de store Kjcerstrækninger. Men dette gjælder dog el saa nær om Alle, da der overalt ere Adskillige, fom have deres Jorder bequemt liggende, stilede til Staldfodring, hvilke da kunde anvende den, og de, der ei ere faa heldige, kunne dog stedse gjore en hensigtsmæspgere An- vendelse deraf, end nu er Tilfældet, og de med deres magre Græs- ning trænge især til Hjælpekilder i det kraftige Grønfoder. Af Ind- marken (hvor Alsæden ei endnu bruges, og der kunde Staldfodringen lettest indfores, med meest Nytte,) ligger dog stedse Noget til Græs- ning, hvilket vilde give et langt storre Produkt ved Kunstens, en ved Naturens Hjælp, naar det blev dyrket med Bælgsæd, Klover o. dl. Forfatteren, hvis Mark har en saadan uheldig Beliggenhe, da det Meste er alt for langt borte til at kunne afbenytte