Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
295
Qvæg, da han i værfts Tilfælde kun kan blive nodt til at opoffre
Lidet af sin Seed, hvoraf han har mere, end den, der lader det
Halve af sin Mark ligge ud. Sildigt saaet Vikkehavre kan afløse
Kloveren og holde ud til Host, da man igjen kan have saa mange
Surrogater, naar man kun vil, i Spergel, Boghvede, Turnips,
Kartoffeltoppe, tidligt saaet Raps og Rug m. m. 2) Den saa al-
mindelige Ufred paa Marken afskrækker og Mange fra denne, som
fra enhver Forbedring ved Agerbruget, da den, der bedst behandler
sin Jord, meest er udsat for, at faae den besogt af de sultne Dyr,
og de tidlige Foderurter sættes derved saa langt tilbage, om de end
ei ganske ødelægges. — Det er vel saa, at, hvor Ufred hersker, kan
intet vel ordner Agerbrug trives eller bestaae; men denne Hindring
er ei større, end, at Enhver med kraftig Billie kan overvinde den
og staffe sig Fred paa Marken, især efter den nu bestaaende Lov-
givning, og Sandsen derfor er saa meget vakt, at man vel tor haabe
overalt, hvad man nu allerede seer paa flere Steder (hvorom nærmere
siden) at Enhver vil komme til at holde paa sit Eget. 3) Den
daarlige Udskiftning er og en væsentlig Anstodssteen, da de Fleste
have saa Lidet af den gode, nærliggende Jndmarksjord, at de el
synes at kunne afsee Noget deraf til Brug for Sommeren, og af
de saa langt bortliggende, gjerne daarlige eller kraftlose Udmarker,
synes man ei nt kunne have bedre Nytte, end ved at lade dem hvile
og tilbyde deres usle Græsning, imedens de igjen samle Kraft.
Det Samme gjcelder især, som bemærket, om Hanherred med de
store Kjcerstrækninger. Men dette gjælder dog el saa nær om Alle,
da der overalt ere Adskillige, fom have deres Jorder bequemt liggende,
stilede til Staldfodring, hvilke da kunde anvende den, og de, der
ei ere faa heldige, kunne dog stedse gjore en hensigtsmæspgere An-
vendelse deraf, end nu er Tilfældet, og de med deres magre Græs-
ning trænge især til Hjælpekilder i det kraftige Grønfoder. Af Ind-
marken (hvor Alsæden ei endnu bruges, og der kunde Staldfodringen
lettest indfores, med meest Nytte,) ligger dog stedse Noget til Græs-
ning, hvilket vilde give et langt storre Produkt ved Kunstens, en
ved Naturens Hjælp, naar det blev dyrket med Bælgsæd, Klover
o. dl. Forfatteren, hvis Mark har en saadan uheldig Beliggenhe,
da det Meste er alt for langt borte til at kunne afbenytte