Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
301
Kreatur behover for at holde Livet, kommer ingen Gjodning, det
er kun af den overflydende Deel, og 20 behove, som Enhver kan
indsee, Mere til Livets Underholdning, end 10, og give altsaa af
samme Qvantum Foder et mindre Qvantum Gjodning*). Derfor
er det en stor Feil, at Landmanden her gjerne vil holde en alt for stor
Besætning (hvorom mere under Besvarelsen af 18de Sporgsmaal),
og derved tabes megen Gjodnittg. Derfor maa han og sulte Kreaturene
eller lokke ethvert Straa igjeunem dem, og, hvad Aagaard roser
Bonden for, „at han el udforer Halmen paa Møddingen, men
lader den fortæres af Kreaturene", er snarere at dadle, da det, naar
det d overdrives, bidrager meget til at foroge bande Qvantitet og
Qvalitet, naar Gjodningen er halmblandet, hvorved mange Vcedsker
og Dunster opfanges, som ellers vilde gaae tabte, og den saa gavn-
lige Gjærittgsproces foregaaer da paa en mildere og mere hensigts-
svarende Maade. Man vil derfor ei heller see den Jordbruger at
have delt største og bedste Modding, som vil have al Halmen igjemmn
Kreaturene og,ei nænner at stroe dermed.
Paa Valget af Pladsen til Moddittg og dennes Behandling
anvendes ei heller tilbørlig Omhu. For Nemheds Skyld lægges den
saa nær Stalden, som muligt, uden Hensyn til, om den er udsat
for Tillob af Regnvand fra Tagene og Gaarden, eller ei. Snart
ligger den i et dybt Hul, hvor den udludes af Vandet, uden at
kunne gaae i den saa vigtige Gjcrring; snart ligger den saa hoit, at
den taber al Vædske, og Gjodningen derfor raadner alt for hurtigt,
fortorres og hensmuldrer i Stov. Paa en som oftest iudskrcenket
Plads opdynges den, og dagligen, som den udmuges, væltes den
nf Baaren og bliver liggende i Smaadynger, uden at udjevnes lag-
viis, hvorved den ei jevnt kan fordeles og paa lige Maade gaae i
Gracing. Gjodningssaften sees gjerne i fugtigt Beir at flyde bort
fra Møddingen paa Veie og Stræder, da man næsten aldrig seer,
hvad Hoegh (Side 330) og alle landoecottomiske Forfattere saa
meget anprise, et Hul i Nærheden, hvortil den kan ledes og op-
fanges ved ikastet Torvesmul, Jord m. m., da den, der ei har
provet det, ingeu Idee gjor sig om, hvor megen kraftig Gjodning
') See Drcwsens Bctr., Side 113 og fg.