Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
301 Kreatur behover for at holde Livet, kommer ingen Gjodning, det er kun af den overflydende Deel, og 20 behove, som Enhver kan indsee, Mere til Livets Underholdning, end 10, og give altsaa af samme Qvantum Foder et mindre Qvantum Gjodning*). Derfor er det en stor Feil, at Landmanden her gjerne vil holde en alt for stor Besætning (hvorom mere under Besvarelsen af 18de Sporgsmaal), og derved tabes megen Gjodnittg. Derfor maa han og sulte Kreaturene eller lokke ethvert Straa igjeunem dem, og, hvad Aagaard roser Bonden for, „at han el udforer Halmen paa Møddingen, men lader den fortæres af Kreaturene", er snarere at dadle, da det, naar det d overdrives, bidrager meget til at foroge bande Qvantitet og Qvalitet, naar Gjodningen er halmblandet, hvorved mange Vcedsker og Dunster opfanges, som ellers vilde gaae tabte, og den saa gavn- lige Gjærittgsproces foregaaer da paa en mildere og mere hensigts- svarende Maade. Man vil derfor ei heller see den Jordbruger at have delt største og bedste Modding, som vil have al Halmen igjemmn Kreaturene og,ei nænner at stroe dermed. Paa Valget af Pladsen til Moddittg og dennes Behandling anvendes ei heller tilbørlig Omhu. For Nemheds Skyld lægges den saa nær Stalden, som muligt, uden Hensyn til, om den er udsat for Tillob af Regnvand fra Tagene og Gaarden, eller ei. Snart ligger den i et dybt Hul, hvor den udludes af Vandet, uden at kunne gaae i den saa vigtige Gjcrring; snart ligger den saa hoit, at den taber al Vædske, og Gjodningen derfor raadner alt for hurtigt, fortorres og hensmuldrer i Stov. Paa en som oftest iudskrcenket Plads opdynges den, og dagligen, som den udmuges, væltes den nf Baaren og bliver liggende i Smaadynger, uden at udjevnes lag- viis, hvorved den ei jevnt kan fordeles og paa lige Maade gaae i Gracing. Gjodningssaften sees gjerne i fugtigt Beir at flyde bort fra Møddingen paa Veie og Stræder, da man næsten aldrig seer, hvad Hoegh (Side 330) og alle landoecottomiske Forfattere saa meget anprise, et Hul i Nærheden, hvortil den kan ledes og op- fanges ved ikastet Torvesmul, Jord m. m., da den, der ei har provet det, ingeu Idee gjor sig om, hvor megen kraftig Gjodning ') See Drcwsens Bctr., Side 113 og fg.