Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

300 maade, som vi forhen have sect almindelig her, vil Gjodningen altid flaae for knapt til, skjondt det ved den lange Hvile kun er en liden Deel af Marken, der aarligen bliver gjodsket, og der maa da blandes, for at faae dens Qvantitet forøget, om end el til Fordeel for Qvali- teten. Derfor folges heri ei heller de rette Prmciper; thi det er el blot den, der har de lettere Jorder, som blander sin Gjodning, men ligesaa meget den, der har de tuttge, kolde og feige Leerjorder, skjondt disse kunde have godt af den friske, halmblandede Gjodning i rigeligt Maal, om det end sjelduere kunde gjentages, for at opvarmes og stjernes, hvortil halmblandet Gjodning saameget kunde bidrage. Hvad derimod var langt vigtigere. Omhu for Gjodningens For- merelse og rigtige Behandling hjemme, dermed er Bonden i Al- mindelighed meget forsømmelig. Hvormeget seer man ikke ligge uafbenyttet og henkastet, som, rigtigen anvendt, kunde give en for- trinlig Gjodning. Saaledes f. Ex. ligge overalt de menneskelige Excrementer, det kraftigste nf alle Gjodnmgsmidler, omkring ved Diger og Huse, ftembydende et ækelt Skue; og hellere vil Bonden see derpaa og miste henne ei uvigtige Deel as sin Gjodning, end have Bekostniilg paa at bygge et lidet Aflukke, hvori den kunde op- samles. Vilde man end, for den dermed forbundne Stanks Skyld, ei komme den derfra i Møddingen, saa kuttde der let haves en Kule paa et afsides liggende Sted, hvori den kunde blandes med lidt ulcedsket Kalk, der hurtigt betager den deus stinkende Uddunstning *). Jstedetfoc at samle omhyggeligen dm faldne Gjodtting, driver Bonden sine Kreaturs ud med Foraarets forste Begyndelse, piner dem ude om .Esteraaret saa længe, som Vinteren vil tillade det, uden at be- tænke, hvor mange Læs Gjodning derved spildes i Moser og Heder, hvor den aldrig kommer til Nytte, i den falske Formening, at/naar han blot har mange Kreature, faaer han og megen Gjodning. Den tænksomme Landmand kan let indse-, at Gjodningens Mængde be- rocr paa det, der fortæres af Kreaturens, da 20, der sultfodes ved en Gaards Avl, ei give mere Gjodning, end 10, der have deraf rigelig Næring, ja ettdog meget mindre, thi af det Foder, som et •) See mere derom i Lunos landocconomiske Tidende, Side 25 og Side 35 og fg.