Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
300
maade, som vi forhen have sect almindelig her, vil Gjodningen altid
flaae for knapt til, skjondt det ved den lange Hvile kun er en liden
Deel af Marken, der aarligen bliver gjodsket, og der maa da blandes,
for at faae dens Qvantitet forøget, om end el til Fordeel for Qvali-
teten. Derfor folges heri ei heller de rette Prmciper; thi det er el
blot den, der har de lettere Jorder, som blander sin Gjodning, men
ligesaa meget den, der har de tuttge, kolde og feige Leerjorder, skjondt
disse kunde have godt af den friske, halmblandede Gjodning i rigeligt
Maal, om det end sjelduere kunde gjentages, for at opvarmes og
stjernes, hvortil halmblandet Gjodning saameget kunde bidrage.
Hvad derimod var langt vigtigere. Omhu for Gjodningens For-
merelse og rigtige Behandling hjemme, dermed er Bonden i Al-
mindelighed meget forsømmelig. Hvormeget seer man ikke ligge
uafbenyttet og henkastet, som, rigtigen anvendt, kunde give en for-
trinlig Gjodning. Saaledes f. Ex. ligge overalt de menneskelige
Excrementer, det kraftigste nf alle Gjodnmgsmidler, omkring ved
Diger og Huse, ftembydende et ækelt Skue; og hellere vil Bonden
see derpaa og miste henne ei uvigtige Deel as sin Gjodning, end
have Bekostniilg paa at bygge et lidet Aflukke, hvori den kunde op-
samles. Vilde man end, for den dermed forbundne Stanks Skyld,
ei komme den derfra i Møddingen, saa kuttde der let haves en Kule
paa et afsides liggende Sted, hvori den kunde blandes med lidt
ulcedsket Kalk, der hurtigt betager den deus stinkende Uddunstning *).
Jstedetfoc at samle omhyggeligen dm faldne Gjodtting, driver Bonden
sine Kreaturs ud med Foraarets forste Begyndelse, piner dem ude
om .Esteraaret saa længe, som Vinteren vil tillade det, uden at be-
tænke, hvor mange Læs Gjodning derved spildes i Moser og Heder,
hvor den aldrig kommer til Nytte, i den falske Formening, at/naar
han blot har mange Kreature, faaer han og megen Gjodning. Den
tænksomme Landmand kan let indse-, at Gjodningens Mængde be-
rocr paa det, der fortæres af Kreaturens, da 20, der sultfodes ved
en Gaards Avl, ei give mere Gjodning, end 10, der have deraf
rigelig Næring, ja ettdog meget mindre, thi af det Foder, som et
•) See mere derom i Lunos landocconomiske Tidende, Side 25 og Side
35 og fg.