Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

305 friske Gjodning oz behove jevnligen ,n Forøgelse af Muld, som der hurtigere deeomponereS. En Mangel ved disse Møddinger er, at der ei anvendes Omhu nok, for at de kunne komme i Gjæring; de opbevares i Almindelighed ei heller længe nok, inden de bruges >- hvilket gierne skeer endnu samme Aar, og de blive ikke omstukne, hvorved Blandingen og Forraadnelsen ei bliver jevn og lige. Paa Mors anvendes i Særdeleshed den største Flid og meget Arbeide paa at blande Moddinger, og en Mands Dygtighed bedømmes meget ester hans Composlmoddmgs Størrelse. Saasnart Seeden er- lagt, og Torvene gravede, begyndes dermed og fortsættes næsten uafbrudt indtil Host. Omhyggelige« samles Alt, hvad dertil kan anvendes, og, kan ei Andet faaes, kjores Grønsvær dertil, som for nævnet, af Furer, der ploies paa Markerne. Møddingerne afstikkes med glatte Sider i en net Fiirkant og bederkkes med Jord, saa at de see pyntelige tib, hvorpaa sættes megen Priis. De ligge nu urorte indtil ester Host, da de udkjores, spredes og ligge i nogle Uger, for at Gjodningen kan ved Regnvandet synke i Jorden, inden derl nedploies. Megen Tid og Flid anvendes derpaa, mange Folk maae holdes, og Efteraarsarbeidet forsinkes, især Rugsæden, da man Sierne forst efter Hosten vil have Noget udkjort, inden Regnvejret gjor Beim- »fremkommelige. Dette lykkes dog ei altid, og det bliver da et næsten uoverkommeligt Arbeide, at slæbe det ud igjennem de opæltede Marker. Rugen saaes derfor og især sildigt paa Mors, navnligen i det Streg, hvor Gjodskning bruges paa Havrestubben dertil. Saa roesvoerdig, som den Flid er, der herpaa anvendes, skeer det dog ei altid med den ønskeligste Omhu og Eftertanke; thi ogsaa der kjores Blandingsmog paa de tungeste Leerjorder, hvor den friske Gjodning vilde være saa gavnlig, og der sorges ei nok for, at Blandingen skeer om hyggeligen; at Gjerrmg kan tilvejebringes i Møddingen, derpaa tænkes aldeles ei. Det er ogsaa sjeldent, at man seer Omhu anvendt paa Blandinger, som jordforbedring betragtet, saa at Sand kjeres paa Leer og om- vettdt. Gjerne tages, hvad der er forst for Haanden af de dertil for skikkede ansete Bestanddele, og det bliver da ofte Leer paa Leer, Sand paa -^attd. Kun Kaastrup og Hillerslev Sognes Beboere udmærke sig herved, da de til deres tunge, kolde Jorder blande meget Sand 20