Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

306 i Møddingerne, hvilken Blanding Erfaringen har lært dem at være saa gavnlig, ar Sandet endog kjobes og hentes andetsteds fra, navn- ligen fra Ballerum. Der er ogsaa gjort Forsøg med at fore Sand umiddelbart paa en leecrig Mark, der havde Aaret i Forveien baaret Byg, 100 Læs pr. Td. Sædeland, og deraf sporedes god Virkning; men det synes dem at falde for besværligt. Dette Exempel med Sandblandittg efterlignes af de driftigste Mcrnd i Nabosognene, især med at kjore Land hjem under Faarene, naar de ligge i Huns, og om Sommeren i Stalden bag Kreaturene. Saaledes fortjener Gaard- mand Christen Bunk i Skinnerllp at nævnes for den fortrinlige og sjeldne Omhu, som han anvender paa sine Møddinger. Han hjem- kjorer og henter | Miil borte over 100 Læs Sand aarligen, som han bruger til Strøelse. Paa Veslosgaard er der fjert c. 3000 Sand paa Eng med dyb Torvejord, indtil 300 Læs pr. Td. Land, for at opdyrke den; en fortrinlig Grundforbedring, hvor Sandet haves i Nærheden. Paa de store Herregaarde, hvor Kreaturene græsse i los Drift, bruges meget en Flyttefold, hvori de ligge om Natten og i Varmen. Den flyttes 2 a 3 Gange ugentligen, og paa denne Maade over- gjodfles de længere bortliggende Marker, som da besaaes og ei faae anden Gjodskning. Bed andre, saasom Hindsels, Froslevgaard og flere Steder, haves Ind lukker i Udmarken paa nogle Tonder Land, hvor Studene drives ind, istedetfor at tages i Huus eller i Fold. En Kobbel be- nyttes saaledes i 4 a 5 Aar eller længere, indtil den er bleven godt gjennemgjodsket, hvorefter den optages til Sæd med den øvrige Mark. Ligesom der ved de forskjellige Dyrkningsmaader i 5te Capi'tel er anført, at d»r paa sine steder paa Mors bruges at overgjodske om Efteraaret den ploiede Havrestub og deri saae Rugen, saaledes bruges ogsaa undertiden, naar et Stykke Jord onfles længere under Ploven, men ei synes at have Kraft nok, om Foraaret at give den halv Gjodskning af Blandingsmog og deri saae Kornet; især bruges denne Methode til Baarrug efter Kartofler, som vel kan gavne det tidligt saaede Korn, men ei bidrage til dets Reenhed.