Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
307
B.
Kunstige Gjødniiigeattidler.
?lf de kunstige Gjodningsmidler spiller Mergelen unegkeligen
den vigtigste Diollc, og især i en Egn, hvor den saa hyppigt træffes,
saa almindeligt er bleven brugt. De forskjellige Mergelarter og deres
Forekomst i dette Amt ere tilforn nærmere omtalte (Side 132 og sg.),
og her er det da kun Brugen deraf, hvis Fremstilling staaer tilbage.
Det er over 100 Aar siden Mergelen forst blev brugt i dette
Amt som Gjodttingsmiddel, saa at Mindet et har opbevaret, naar
og hvor dette forst er skeet; men deraf folger og, at der for en Deel
er udmerglet i denne Egn; og man kan kun beklage, at dens Brug
saa tidligt blev almindelig, da den derved paa sine Steder stiftede
Skade og vakte Fordomme, som kun vanskeligt og efter lang Tids
Forlob igjen fumie udryddes. Da den forst blev brugt, saae man
de forbausende Virkninger af dens Anvendelse, feilede i at bedømme
Aarsagerne dertil, idet man antog, at den virkede som anden Gjod-
ning, og misbrugte den derfor, som vel overalt, hvor Praxis er
ilet foran Theorien. Den fortes saavel paa rerne eller uopdyrkede,
som paa dyrkede Jorder, og der toges da 8, 10 å 12, ja paa
kraftige Jorder endnu flere Kjærve af den merglede Mark uden anden
Gjodning. saalænge, som man saae, at den endnu gav taalelige Af-
groder, og forst ganske afkræftet og udslæbt blev den lagt ud, uden
ved den lange Hvile igjen at kunne komme til sine gamle Kræfter.
Derfor gjcelder ogsaa her det saa almindelige Ordsprog: „at Mergel
gjor en rig Fader, men en fattig Son"; derfor horer man saa
hyppigt Bonden klage over, at Avlingen nuomftunder Intet har at
sige imod i Fædrenes Tid (som er intet Under efter den udtærende
Driftsmaade, hvilken her almindeligt anvendes, hvorved Jorden stedse
mere maa svækkes), at de, imedens de havde Noget at give Leer
(den almindelige Beuoevnelse paa Mergel), kunde avle Korn, men
det er nu forbi. Ved at see Følgerne af Mergelens Misbrug, blev
man da halvt bange for at anvende ben paa de Steder, hvor det
endnu ei var skeet; derfor indtraadte en Standsning i Merglingen,
vel og en Folge af Tidsomsicendighederne, som ei tillode de dermed
uundgaaeligt forbundne Bekostninger, og det er forst i de senere,
20'