Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
307 B. Kunstige Gjødniiigeattidler. ?lf de kunstige Gjodningsmidler spiller Mergelen unegkeligen den vigtigste Diollc, og især i en Egn, hvor den saa hyppigt træffes, saa almindeligt er bleven brugt. De forskjellige Mergelarter og deres Forekomst i dette Amt ere tilforn nærmere omtalte (Side 132 og sg.), og her er det da kun Brugen deraf, hvis Fremstilling staaer tilbage. Det er over 100 Aar siden Mergelen forst blev brugt i dette Amt som Gjodttingsmiddel, saa at Mindet et har opbevaret, naar og hvor dette forst er skeet; men deraf folger og, at der for en Deel er udmerglet i denne Egn; og man kan kun beklage, at dens Brug saa tidligt blev almindelig, da den derved paa sine Steder stiftede Skade og vakte Fordomme, som kun vanskeligt og efter lang Tids Forlob igjen fumie udryddes. Da den forst blev brugt, saae man de forbausende Virkninger af dens Anvendelse, feilede i at bedømme Aarsagerne dertil, idet man antog, at den virkede som anden Gjod- ning, og misbrugte den derfor, som vel overalt, hvor Praxis er ilet foran Theorien. Den fortes saavel paa rerne eller uopdyrkede, som paa dyrkede Jorder, og der toges da 8, 10 å 12, ja paa kraftige Jorder endnu flere Kjærve af den merglede Mark uden anden Gjodning. saalænge, som man saae, at den endnu gav taalelige Af- groder, og forst ganske afkræftet og udslæbt blev den lagt ud, uden ved den lange Hvile igjen at kunne komme til sine gamle Kræfter. Derfor gjcelder ogsaa her det saa almindelige Ordsprog: „at Mergel gjor en rig Fader, men en fattig Son"; derfor horer man saa hyppigt Bonden klage over, at Avlingen nuomftunder Intet har at sige imod i Fædrenes Tid (som er intet Under efter den udtærende Driftsmaade, hvilken her almindeligt anvendes, hvorved Jorden stedse mere maa svækkes), at de, imedens de havde Noget at give Leer (den almindelige Beuoevnelse paa Mergel), kunde avle Korn, men det er nu forbi. Ved at see Følgerne af Mergelens Misbrug, blev man da halvt bange for at anvende ben paa de Steder, hvor det endnu ei var skeet; derfor indtraadte en Standsning i Merglingen, vel og en Folge af Tidsomsicendighederne, som ei tillode de dermed uundgaaeligt forbundne Bekostninger, og det er forst i de senere, 20'