Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
308 bedre Tider, at man igjen har begyndt al mergle; dog kun, hvor Mergelen ei for har været anvendt. Dette skeer da tillige efter rigtigere Principer; thi vel vil man gjerne endnu, at den skal erstatte Gjodskningen for en Deel, og der tages nogle Kjerrve forst, ferend denne kommer, ligesom Jorden og ved den holdes oppe i flere Aar; men den misbruges dog ei nu paa Agermarken, som for. Det var især strax efter Udskiftningen, at Merglingcn fandt Sted rundt omkring af yderste Evne; thi man havde i Forveien lært at kjende dens Virkninger, men Fælledsskabet lagde tildecls Hindringer i Beien for dens Brug. Da man nu fik de nye Jorder, som trængte saa meget til Gjodskning, og denne ei ellers kunde tilvejebringes: saa begyndte man at mergle, for at erstatte hin, og det blev da misbrugt. Man kan faaledes antage, at Mergelens store Nytte er saavidt anerkjcndt t dette Amt, at de, der have den og kunne overkomme de med dens Brug forbundne Besværligheder, eller kunne skaffe den paa en ei alt for bekostelig Maade, og fart anvende den paa Jorder, som ei for ere merglede. Men, nt komme med den igjen, tor man ikke vove, eller det antages for spildt Arbeide, om det end er over een Menneskealder, siden Marken fik Mergel, naar man blot kan huske, at det er steet. Enkelte have vel prøvet paa at mergle igjen, men de have ei sporet deraf saadanne Virkninger, at det synes, at kunne betale sig. Dette er og en Folge af, at den for er blevcn misbrugt; thi, naar Jorden forst er bleven udfloebt med Mergel, og siden ved en udtærende Driflsmaade Mulden stedse mere er bleven fortæret, saa at der Intet er, hvorpaa Mergelen kan virke, er det ganske naturligt, at det ei kan nytte, der at komme med den igjen. Ved en mere intensiv Dyrkning vilde den derimod kunne anvettdes med Fordert een Gang i huer, eller i det mindste i hver anden Notation, om end ei i saa stor Mængde. Nu bruges den faaledes isar ved Opdyrkning af raae Forder (hvorom nærmere siden), da Enhver, som kan skaffe den tilveie, benytter den dertil, og det er yderst sjeldent, at de desaaes, forend de have faaet Mergel. Hvad der her er sagt om Mergelens Brug gjælder i Særdeles- bed om Thy, hvor den længst og almindeligst har været anvendt, især ved de mindre Ekettdomme. Forhen antoges den ei saa al- mindeligt udbredt i Iorden, som nu, da næsten enhver Mand kan