Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
308
bedre Tider, at man igjen har begyndt al mergle; dog kun, hvor
Mergelen ei for har været anvendt. Dette skeer da tillige efter
rigtigere Principer; thi vel vil man gjerne endnu, at den skal erstatte
Gjodskningen for en Deel, og der tages nogle Kjerrve forst, ferend
denne kommer, ligesom Jorden og ved den holdes oppe i flere Aar;
men den misbruges dog ei nu paa Agermarken, som for. Det var
især strax efter Udskiftningen, at Merglingcn fandt Sted rundt
omkring af yderste Evne; thi man havde i Forveien lært at kjende
dens Virkninger, men Fælledsskabet lagde tildecls Hindringer i Beien
for dens Brug. Da man nu fik de nye Jorder, som trængte saa
meget til Gjodskning, og denne ei ellers kunde tilvejebringes: saa
begyndte man at mergle, for at erstatte hin, og det blev da misbrugt.
Man kan faaledes antage, at Mergelens store Nytte er saavidt
anerkjcndt t dette Amt, at de, der have den og kunne overkomme
de med dens Brug forbundne Besværligheder, eller kunne skaffe den
paa en ei alt for bekostelig Maade, og fart anvende den paa Jorder,
som ei for ere merglede. Men, nt komme med den igjen, tor man
ikke vove, eller det antages for spildt Arbeide, om det end er over
een Menneskealder, siden Marken fik Mergel, naar man blot kan
huske, at det er steet. Enkelte have vel prøvet paa at mergle igjen,
men de have ei sporet deraf saadanne Virkninger, at det synes, at
kunne betale sig. Dette er og en Folge af, at den for er blevcn
misbrugt; thi, naar Jorden forst er bleven udfloebt med Mergel,
og siden ved en udtærende Driflsmaade Mulden stedse mere er bleven
fortæret, saa at der Intet er, hvorpaa Mergelen kan virke, er det
ganske naturligt, at det ei kan nytte, der at komme med den igjen.
Ved en mere intensiv Dyrkning vilde den derimod kunne anvettdes
med Fordert een Gang i huer, eller i det mindste i hver anden
Notation, om end ei i saa stor Mængde. Nu bruges den faaledes
isar ved Opdyrkning af raae Forder (hvorom nærmere siden), da
Enhver, som kan skaffe den tilveie, benytter den dertil, og det er
yderst sjeldent, at de desaaes, forend de have faaet Mergel.
Hvad der her er sagt om Mergelens Brug gjælder i Særdeles-
bed om Thy, hvor den længst og almindeligst har været anvendt,
især ved de mindre Ekettdomme. Forhen antoges den ei saa al-
mindeligt udbredt i Iorden, som nu, da næsten enhver Mand kan