Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
309
find« den i sin Eiendem. Bonden benytter gjerne den ledige £ib
midt om Sommeren til at mergle een Ager eller to, eftersom han
kan overkomme, imedens han endnu har umerglet Jord tilbage.
Derfor bekostes sjeldnere Kjoregrav, som ei heller falder saa let, da
Mergelen hos de Fleste ligger paa de lave Steder, i Landsiden af Moser
og Kjær, og den maa derfor bænkes op, som det kaldes, af Smaa-
grave, hvori man gaaer ned saa langt, som en Karl kan naae at
lofte den op, og, ligger den dybt, saa at det er besværligt forst at
rense den af, afsættes da gjerne i Siden af Graven en Bænk, hvor-
paa En staaer og kaster den igjen op derfra til dem, der fylde den
paa Vogue eller kaste den i Dynger, hvori den ligger, indtil det
bliver beleiligt, at kjore den ud. Som oftest er den ei fastere, end
at den kan brydes og opkastes med Greb og Skovl, og, naar
Vandet ei trænger ind og undergraver dem, staae Siderne gjerne
faste, saa at det er yderst sjeldent, at der er skect Skade ved, at en
Grav er skreden sammen.
Ogsaa ved adskillige af Herregaardene er der merglet i det Store
oz dertil indrettet Kjoregrave; saaledes er for 20 å 30 Aar siden
hele Marken til Irup og en Deel af Tandrup Mark hleven be-
merglet. Paa Hindsels er hele Indmarken i de senere Aar merglet
med 80 h 100 Læs god Leermergel pr. Tde. Bygsæd; dertil var
indrettet en meget beqvem Grav i den ene Ende af Marken, hvorfra
Vandet kunde have Aflob, og derfra kjorteS den til de forskjcllige
Steder, naar Sæden var lagt, spredtes paa Grønsværen og laae
saaledes, for at udlufte-Z og smuldres, indtil det næste Foraar, da
Marken blev ploiet til Havre. Imedens Hr. Schou, som nu er
paa Kjelbygaard, riede Abildgaard, kjorte han i 2 Aar 11,000 Læs
Mergel paa Ager oz Hedejord, og det med megen Besværlighed, da
den der ligger temmelig dybt, og han ingen Kjoregrav kunde faae
indrettet, men mart tte bænke den op. Ved Ulstrup og dens Par-
celler bruges for Tiden Mergelen meget.
I Vesterhan-Herred er del, ligesom i det nordlige Thy, hvor
Kalken prcedominerer, kun meget faa Steder, hvor Mergelen hidtil
er funden; men der, hvor den træffes, bliver den og gjerne anvendt,
om den end er besværlig at bjerge. En Undtagelse er det Meste af
Hanners, hvor, som for er viist, Grundbcskaffenheden af Jorderne