Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
310
er faa forskjellig fra det ovrige Herred; thi der er Leer til Underlag
'stedetfor Kalk, og Mergel træffes derfor hyppigere. Den er brugt
i det Større paa Selberggaard, hvor en herlig Kjoregrav haves med
en ypperlig Leermergel i Siden af en Bakke; ved Neslosgaard, hvor
den dog er saa ubetydeligt kalkblandet, at dens Virkning kun har
været ringe, og ved Sondergaard i Aslos Sogn, især til Op-
dyrkning.
Paa Mors derimod vedbliver man endnu stedse at bruge Mergelen
med Iver og Kraft. Her begyndtes sildigere dermed, end i Thy;
men man har holdt længere ved den, og, da den ei saa meget mis-
brugtes, kom der ikke en saadan Standsning heri, som ovenfor er
omtalt at være Tilfældet i Thy. Deu anvendes med mere Omhu,
ledsages bedre af jordblandet Gjodning, og dens Virkninger have
derfor et været saa forbigaaende. Leergraven er Bondens formeent-
lige Guldgrube, hvoraf han oser hele Sommeren, saasnart Tid og
Leilighed tillader. Mergelen kastes om Sommeren af Graven i
Dynger, nhar den ei fan kjores lige deraf, og ligger for det meste
2 eller et heelt Aar i Dynge (naar den ei kjores lige paa Ageren),
forettd den blandes lagviis i Møddingen, hvilket her er saa meget
hyppigt, og imellem den og Møget lægges gjerne et Lag Jord af
Dige, Torvaske, Smuld og deslige, hvilket er saa vigtigt, for at
Mergelens Kalk ei for hurtigt skal oplose og fortære Eljodningen,
naar begge Dele blandes umiddelbart sammen; men hin saa nod-
vendige Forsigtighed seer man og ofte forsomt. Det er mecst en
fed, blod Leermergel, som træffes her, især i Norre-Herred, hvorfor
den ei saa let kan misbruges, og Mergelen ansees som det bedste
Middel til Ukrudets Fordrivelse, næst Alscrdjordens idelige Pleining
og Harvning. Man noies ei med at mergle een Gang, men gjerne
i hver Notation, ja ofte paakjores forst en god Deel Mergel paa
Grenjorden, og eet eller 2 Aar efter gives den igjen et tykt Lag
Blandingsmeg, hvoraf | eller | er Mergel, uden at deraf spores
Skade, idet man antager, at, jo mere Mergel, især naar Gjodskning
med Blandingsmog ei glemmes, desto stærkere og renere blive Af-
grvderne, hvilket fornemmeligen erfares paa de moragtige, fede Jorder
i Sundby, Gulderup o. fl. St. Der gives dog og Sogne paa
Mors, hvor Mergelen ei hidtil er funden, saasom i Dragslrup,