Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
310 er faa forskjellig fra det ovrige Herred; thi der er Leer til Underlag 'stedetfor Kalk, og Mergel træffes derfor hyppigere. Den er brugt i det Større paa Selberggaard, hvor en herlig Kjoregrav haves med en ypperlig Leermergel i Siden af en Bakke; ved Neslosgaard, hvor den dog er saa ubetydeligt kalkblandet, at dens Virkning kun har været ringe, og ved Sondergaard i Aslos Sogn, især til Op- dyrkning. Paa Mors derimod vedbliver man endnu stedse at bruge Mergelen med Iver og Kraft. Her begyndtes sildigere dermed, end i Thy; men man har holdt længere ved den, og, da den ei saa meget mis- brugtes, kom der ikke en saadan Standsning heri, som ovenfor er omtalt at være Tilfældet i Thy. Deu anvendes med mere Omhu, ledsages bedre af jordblandet Gjodning, og dens Virkninger have derfor et været saa forbigaaende. Leergraven er Bondens formeent- lige Guldgrube, hvoraf han oser hele Sommeren, saasnart Tid og Leilighed tillader. Mergelen kastes om Sommeren af Graven i Dynger, nhar den ei fan kjores lige deraf, og ligger for det meste 2 eller et heelt Aar i Dynge (naar den ei kjores lige paa Ageren), forettd den blandes lagviis i Møddingen, hvilket her er saa meget hyppigt, og imellem den og Møget lægges gjerne et Lag Jord af Dige, Torvaske, Smuld og deslige, hvilket er saa vigtigt, for at Mergelens Kalk ei for hurtigt skal oplose og fortære Eljodningen, naar begge Dele blandes umiddelbart sammen; men hin saa nod- vendige Forsigtighed seer man og ofte forsomt. Det er mecst en fed, blod Leermergel, som træffes her, især i Norre-Herred, hvorfor den ei saa let kan misbruges, og Mergelen ansees som det bedste Middel til Ukrudets Fordrivelse, næst Alscrdjordens idelige Pleining og Harvning. Man noies ei med at mergle een Gang, men gjerne i hver Notation, ja ofte paakjores forst en god Deel Mergel paa Grenjorden, og eet eller 2 Aar efter gives den igjen et tykt Lag Blandingsmeg, hvoraf | eller | er Mergel, uden at deraf spores Skade, idet man antager, at, jo mere Mergel, især naar Gjodskning med Blandingsmog ei glemmes, desto stærkere og renere blive Af- grvderne, hvilket fornemmeligen erfares paa de moragtige, fede Jorder i Sundby, Gulderup o. fl. St. Der gives dog og Sogne paa Mors, hvor Mergelen ei hidtil er funden, saasom i Dragslrup,