Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
311
Outrup, Lorslev m. fl. St., og der soger man at erstatte den ved
Kalk fra de omtalte Hvidleergrave. Bed Hovedgårdene Glomstrup
og Dueholm mergles aarligen en heel Indtægt, og paa forsle Sted
bruges 150 Læs af en fed, blaa Lcermergel paa 1 Td. Byg soed,
hvortil haves en Kjoregrav tæt ved Gaarden i 1 Alens Dybde; paa
Dueholm kun 100 Læs, da den er mere blandet med Kalk. Ogsaa
den for nævnte Thoger Pedersen i Skjerbek i Seierslev Sogn driver
Merglingen i det Store, da han i flere Aar har kjort c. 4000 Lces
aarligen paa sin Agermark.
Dog ogsaa her, hvor den saa længe og faa meget har været
brugt, seer man oste Misgreb i dens Anvendelse, og man tilskriver
da gjerne Mergelen de Folger, hvorfor dens Bruger bor bære
Skylden. Den misbruges endnu af Mange, som ville have, at
den skal træde i Stedet for Gjodning, og uden denne tages der for
mange Kjærve efter hin, hvorved den almindelige Marktidsel (Sera-
tula arvensis) og Svinemelk, der her kaldes Liintidsel (Sonchus
arvensis) tage stærkt Overhaand, især paa Udmarksjorder, som have
liden Muld og ligge noer paa Leret. Der anvendes ei den fornodne
Omhu ved Valget af Mergelen; thi, naar den kun kan bruse for
Skedevandet, anvendes den, uden at tænke paa, om den indeholder
liden eller megen Kalk, om Leer eller Sand er dens Hovedbeslanddeel,
og der paakjores saaledes i den nordlige Deel af Mors i tykke Lag
stedse Mere af den fede Leermergel paa de tunge Leerjorder, der her-
ved blive endnu rigere paa Leer, som stedse forøges, imedens Mulden
ofte formindskes. Skjondt den sjeldnere her, hvor den ei endnu
bruges paa Brakmarken, kjeres ud, spredes og nedploies strap, uden
i Forveien tilstreekkeligen at udluftes, saa skeer det og nu og da,
iscer, hvor den blandes i Møddinger; den bliver da ikke udluftet, ei
nok smuldret, og, hvad der kommer i Jorden i Klumper, skader
mere, end gavner. Englændernes Regel, at den maa have to Somres
Sol og en heel Vinters Frost, inden man nedploier den*), anvendes
aldrig; hverken Tromle eller Harve bruges for at knuse og jevnt
fordele Klumperne. Men — hvori man meest feiler og skader sig
ved dens Brug er, at den ei ploies tor nok ned. Hvor vigtigt
•) See Thaer, 2den Deel, Side 248 og 249.