Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
311 Outrup, Lorslev m. fl. St., og der soger man at erstatte den ved Kalk fra de omtalte Hvidleergrave. Bed Hovedgårdene Glomstrup og Dueholm mergles aarligen en heel Indtægt, og paa forsle Sted bruges 150 Læs af en fed, blaa Lcermergel paa 1 Td. Byg soed, hvortil haves en Kjoregrav tæt ved Gaarden i 1 Alens Dybde; paa Dueholm kun 100 Læs, da den er mere blandet med Kalk. Ogsaa den for nævnte Thoger Pedersen i Skjerbek i Seierslev Sogn driver Merglingen i det Store, da han i flere Aar har kjort c. 4000 Lces aarligen paa sin Agermark. Dog ogsaa her, hvor den saa længe og faa meget har været brugt, seer man oste Misgreb i dens Anvendelse, og man tilskriver da gjerne Mergelen de Folger, hvorfor dens Bruger bor bære Skylden. Den misbruges endnu af Mange, som ville have, at den skal træde i Stedet for Gjodning, og uden denne tages der for mange Kjærve efter hin, hvorved den almindelige Marktidsel (Sera- tula arvensis) og Svinemelk, der her kaldes Liintidsel (Sonchus arvensis) tage stærkt Overhaand, især paa Udmarksjorder, som have liden Muld og ligge noer paa Leret. Der anvendes ei den fornodne Omhu ved Valget af Mergelen; thi, naar den kun kan bruse for Skedevandet, anvendes den, uden at tænke paa, om den indeholder liden eller megen Kalk, om Leer eller Sand er dens Hovedbeslanddeel, og der paakjores saaledes i den nordlige Deel af Mors i tykke Lag stedse Mere af den fede Leermergel paa de tunge Leerjorder, der her- ved blive endnu rigere paa Leer, som stedse forøges, imedens Mulden ofte formindskes. Skjondt den sjeldnere her, hvor den ei endnu bruges paa Brakmarken, kjeres ud, spredes og nedploies strap, uden i Forveien tilstreekkeligen at udluftes, saa skeer det og nu og da, iscer, hvor den blandes i Møddinger; den bliver da ikke udluftet, ei nok smuldret, og, hvad der kommer i Jorden i Klumper, skader mere, end gavner. Englændernes Regel, at den maa have to Somres Sol og en heel Vinters Frost, inden man nedploier den*), anvendes aldrig; hverken Tromle eller Harve bruges for at knuse og jevnt fordele Klumperne. Men — hvori man meest feiler og skader sig ved dens Brug er, at den ei ploies tor nok ned. Hvor vigtigt •) See Thaer, 2den Deel, Side 248 og 249.