Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

312 We -r, og, hvormeget deraf dens Virkninger afhænge, betænkes ei ret, og Mange ploie den ned, naar Lejlighed gives, enten de« er vaad eller tor, skjondt det er en Erfarings-Sætning, at den Mergel, der plvics vaad ncb , gaaer i Kleunper, forhærdes og gjor ingen Nytte, idet den ei blot, som Thaer siger, „er uvirksom, men endog p0,inv skadelig for Vegetationen." Deraf kommer sikkert Manges Dadel over Mergelen, at de ingen gavnlig Virkning have sporet deraf. Det bliver især Tilfældet med dm, der blandes i Møddinger, hvori den lægges i store Klumper, ei bliver omstukken og blandet, udkjores om Efteraaret og nedploies i samme Tilstand; hvilke Frugter skulde vel deraf kunne spores? Nogle have provet her at kjore Mergel paa mosgroede Enge, men uden nogen mærkelig Virkning. Da de have været torveagtige og sumpige, have de været for vaade, og Mergel, der ei kan ligge tor, kan, som bekjendt, ei virke. Hvor Mergelen ei haves, erstattes den ofte ved Kalken, hvis Forekomst i dette Amt for er omtalt. Den kaldes her Kridt eller Hvidleer, og dens Brug, som kunstigt Gjodningsmiddel, er ældre, end Leermergelens, derfor og endnu mere misbrugt, nu sjeldnere an- vendt. I Hanherred er den mindst bleven brugt, som en Folge af Jordens Beskaffenhed, og det er egentligen forst i de senere Aar, esterat Kjeerene ere blevne udskiftede, at man mere har begyndt der- paa, sag so in i Fjerridslev, Kliim o. fl. St., saavel at kjore den paa Marken, som at blande den i Møddingerne. Paa Aagaard er saaledes en stor Deel af Marken gjodsket med en stærk Kalkmergel. I Thy er Brugen as Kalk næsten ganske ophort, og den sees kun nu og da anvendt i det Mindre paa en Ager af en fjern Udmark, eller paa et Ltpkre Hede. Der, hvor den haves, er den meste dertil tjenlige Jord for længe siden opdyrket, og de fjernere Udmarkslodder saaledes udflæbte derefter, at de snart hverken kunne bære Korn eller Græs. Dette er saaledes Tilfældet i Sognene Norden og Vesten for Thisted. I Sjorring Sogn findes især mange gamle Hvidleer- grave, hvorfra Kalke» er fort til de sydligere Sogne, forend Mergelen der kom i Brug. Af HvidleergravenL paa Thyhelm blev ben ferste aabnet paa Helligkilde Murk for Nogek over 100 Aar siden, og Kalken brugtes