Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

315 gjort Forsog med at blande den i Compostmodding, uden animalsk Gjodning, lagviis med Mergel, og, naar den er forraadnet og flere Gange omsiukken, hvortil gjerne behoves tvende Somre, at kjvre den i et tykt Lag paa Marken. Dette er brugt her ved Prceste- gaarden med megen Fordeel, og i Villerslev have flere efterlignet Exemplet. Tang forekommer ei her i den Mængde, som man skulde for- mode, da Amtet rundtom er omgivet af store Bande; men de ere for kolde og stormfulde til, at Vandplanterne deri vel kunne trives. Paa Vesterhavets Kyster sees den derfor ei opskyllet i den Mængde, som ved Kattegattets, og det er kun en enkelt Sti.k, som her findes opdreven. I Liimfjorden voxede den forhen i stor Mængde, og „Roe" kaldtes med eet fælleds Navn de. ved Vind og oprorte Bolger losrevne Vandplanter, som breve op paa Kysterne. Forend Havets Gjennembrud ved Agger bestod Reeen udelukkende af Fersk- eller Brakvandsplanter, meest den almindelige Krandsblad (Chara vulgaris); men siden Indbruddet har denne maattet vige for Bændeltang (Zo- ster a marina) og Kloertang (Fucus vesiculosus), som paa mange Steder kaldes „den nye Roe." For Tiden er Kloertangen den meest udbredte, og den vil, saalænge der er Aabning ved Agger, stedse udbrede sig mere. Især voxer den, hvor Bunden er stenet, frodigst, hvor der ere de storsle Steen. Paa den sandige eller grusede og dyndede Fjordbund, saa- som i Hanherreds Veiler, indtages dens Plads meget af andre Planter, som under Eet kunne benævnes Haartang (dertil horer: Kam-Vandax, Potamogetou pectinatum, og en Mængde Vand- haar, Conferva?). I Bugten imellem Hoxer og Dsterild opdrives saaledes en stor Mængde Haartang, som bliver benyttet til Gjodsk- ning. Det Samme er vel Tilfaldet med Kloertangcn, hvor den groer eller opdriver i Mængde; men den er vist ikke saa god, da den indeholder flere mineralske, færre vegetabilske Dele, og desuden beleesser den Ageren med en Mængde storre eller mindre Steen, hvorfra den ei lader sig rive los, forend den forraadner. I de ferste Aar, da denne Kloertang inddrev, kjendte man ei endnu ret dens Brug som Gjodninzsmiddel, og Thisted maatte betale en Deel Penge aarligen, for at faae den bortfort, da den drev op ved Byen og