Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
316 forpestede Luften; men, siden Folk fik Smag paa den som et Gjod- ningsmiddel, har Byen ved den aarlige Auction derover en reen Indtægt as 80 Nbd. og mere. Den soges ei faa begjerligt til Gjodskning, som den, der forhen drev op, og om dens Nytte ere Meningerne meget bedte, ventelige» en Folge af de forskellige Maader, hvorpaa den anvendes; men den bruges dog meest overall, hvor den i Mængde driver i Land, især paa Hannæs og paa Mors. At kjore den i Dynger og deri lade den forraadne, bruges sjeldnere, da den derved svinder ind og bliver næsten til Intet. Derimod kjore de Fleste i Thy den lige paa Ageren, enten om Efteraaret og Vinteren, da den spredes paa Jorden og, efterat Stenene ere løsnede, saa at de kunne opsamles, nedploics den om Foraaret. Den virker da mærkeligt i 1 a 2 Aar, vente- ligen meest ved de deri indeholdte Salte, og selv Græsset grønnes derved frodigt, men og Senegræs og andet Ukrud vinder ved den rigelige Næring. Andre kjore den i Loberækker, som anden Gjod- ning, eller i smaae Bunker, som tildækkes, hvorpaa den, naar den er forraaduet, spredes. Dette synes næsten den meest hensigtsmæssige Maade, da den, naar Luften udelukkes, hurtigt forraadner og mindre henveires, og i de forste Aar frembringer den lige saa rige Afgrøder, som animalsk Gjodning. Paa Hannæs, hvor den mere bestaaer af Brakvandsplanter uden Steen, blandes den meest i Møddingerne i tykke Lag med Gjodningen, men og lige paa Agrene eller i Møddin- gerne ved Stranden. Paa samme Maade bruges den meget paa Mors, hvor den især soges med megen Begjerlighed, og, naar den kan faaes fri for Steen, blandes den stærkt i Møddingerne, eller lægges forst i Gaardstederne eller under Svinene, for at nedtrccdes og gjennemceltcs, hvorved den hurtigere forraadner. Stranden er ei udskiftet; men, da Taugen ei paa alle Steder driver op i lige stor Mængde, eller eens hvert Aar, bliver den igjen ved indbyrdes Over- eenskomst byttet iblandt Lodseierne, saa hver ved Lodtrækning faaer sin Anpart. Der er og i Lorslev gjort Forsog med at bruge den til Overgjodskning paa Rugen, hvor den syntes at gsvre god Birk- ning, ligesom Tilfældet er ved Græsset. Ogsaa ved Indsoerne, hvor den boxer, samles den opdrevne Tang, som er af Chara-TftUcne,