Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
319 i 8. Hornqv<xget fom Arbejdsdyr. Indtil for faa Aar siden var Hesten det eneste Arbejdsdyr, som man kjendte i dette Amt, og, at see Qvæget for en Vogn, var Noget, man nok havde hort tale om fra andre Egne, men her tænkte paa med et Slags Ringeagt. Vestjyden er vel selv langsom i sine Bevægelser, men, at gaae og slentre efter, eller lade sig trække af et Par Stude eller Koer, dertil folte han sig for meget. Dog — Nod bryder alle Love. Hoegh's bekjendte Formaning (Side 309): „Min gode Huusmand l Skulde Heste ind, saa maatte Du gaae ud", den lod ogsaa her, stadfæstet af Erfaringen; thi, eftersom der bleve flere og flere Huse og Boelssteder, for smaae til derved at holde Heste, for store og for mange til at leie, enten for Penge eller for Vederlag, Gaardmanden til at forrette alt Arbeidet: saa tvang Nødvendigheden Huusmanden til at prøve paa selv at udrette sine Kjorsler med sine Koer, og i det sidste Decennium er det blevet meget almindeligt, især i det sydlige Thy, hvor i enkelte Sogne næsten enhver Huusmand, der har flere Koer, dermed ploier, harver og forretter alle sine Kjorsler. Saaledes er det f. Ex. Tilfældet i Villerslev, hvor Skolelærer Jensen for 6 Aar siden begyndte dermed og blev udleet af Alle; men det varede ei længe, forend Huus- mændcne i Sognet indsaae Fordelen deraf, traadte i hans Fodspor, saa at de nu der næsten alle bruge deres Koer til nt arbeide med, og rundt om i Nabosognene bliver Exemplet efterlignet. Den for nævnte Huusmand Svrcn Bach i samme Sogn havde tilforn een Hest, hvormed han gjorde Plov med en anden større Huusmand; men, indseende Sandheden af Hoeghs Ord, ombyttede han den med en stærk Stud, som i Forening med hans tvende Koer herligt for- retter alt Arbeidet, og han finder sig særdeles vel fornoiet med denne Forandring. Især er det Hassing-Herred, hvori denne saa priselige Skik er bleven almindeligt udbredt, og her ville sikkert snart alle