Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
320 Huusmænd, som kunne forskaffe sig de dertil fornodne Redskaber, optage og efterligne den. Huusmand Knud Jensen paa Lyngholm Mark i Hvidberg v. A. Sogn fortjener her at nævnes som en af dem, der forsi brugte sine Koer. Sin Mark, der er 13 Tdr. Sæde- land med 4 Skpr. Hartkorn, har han i adskillige Aar ganske drevet selv med sine Koer, der forrette derved alt Arbeidet og alle Kjorslerne. Han udmærker sig og i andre Henseender, som en driftig Mand, der dyrker sine Jorder paa en ordentligere og bedre Maade, end al- mindeligt, hvorfor han hoster rige Frugter. Nefs-Herred staaer deri noget tilbage, og paa sine Steder er der ei gjort Begyndelse dermed endnu, faasom paa Iegindo. Hvor Exemplet forst er givet, bliver det derimod snart efterlignet, og, for at opmuntre dertil, har Landhuusholdnings-Selskabet tilstaaet Huus- mændene Niels Thomsen og Anders Christian Christensen i Flarup hver 10 Rbd. aarligen i 2 Aar, fordi de bruge deres Koer til alt deres Arbeide. Ogsaa i de nordlige Herreder udbreder denue Skik sig, ja man seer endog Huusmænd fra Hundborg komme til Thisted med deres Koer for Torvevognen. Men — jo længere man kommer Nord paa, desto sjeldnere træffer man en Huusmand, som spænder sine Koer for Vogn eller Plov. Dette er ligeledes ualmindeligt i Han- herred, hvor det dog, som i alle skarpere Egne, vilde være af Big- tighed, at indskrænke Hesteholdet og, saavidt muligt, erstatte dem ved Qvæget. Enkelte, som ei godt kunne holde Heste, have dog begyndt at holde j deres Sted et Par smaae Stude til Arbeidet, ftrasom i Kliim, og det var især at onste, at Brugen deraf i denne Egn maatte blive alniindelig. I denne Henseende staaer Mors endnu længst tilbage, især Nørre-scried, hvor næsten Ingen endnu har begyndt med at bruge Koer, som Arbeidsdyr, hvorfor Huusmand Mads Smed i Galtrup fortjener at nævnes som en Undtagelse, da han bruger sine Koer i Forening med Stude til alt Slags Arbeide. Derimod i Sonder- Herred er det ei saa sjeldent at træffe Hornqvæget som Arbeidsdyr. Saaledes bruge tvende Boelsmænd i Tætning Slude til dermed at forrette alt deres Arbeide. Balthazar paa Storup-Hede i Drding Sogn var en af de Ferste, som for 10 Aar siden begyndte dermed,