Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
320
Huusmænd, som kunne forskaffe sig de dertil fornodne Redskaber,
optage og efterligne den. Huusmand Knud Jensen paa Lyngholm
Mark i Hvidberg v. A. Sogn fortjener her at nævnes som en af
dem, der forsi brugte sine Koer. Sin Mark, der er 13 Tdr. Sæde-
land med 4 Skpr. Hartkorn, har han i adskillige Aar ganske drevet
selv med sine Koer, der forrette derved alt Arbeidet og alle Kjorslerne.
Han udmærker sig og i andre Henseender, som en driftig Mand,
der dyrker sine Jorder paa en ordentligere og bedre Maade, end al-
mindeligt, hvorfor han hoster rige Frugter.
Nefs-Herred staaer deri noget tilbage, og paa sine Steder er
der ei gjort Begyndelse dermed endnu, faasom paa Iegindo. Hvor
Exemplet forst er givet, bliver det derimod snart efterlignet, og, for
at opmuntre dertil, har Landhuusholdnings-Selskabet tilstaaet Huus-
mændene Niels Thomsen og Anders Christian Christensen i Flarup
hver 10 Rbd. aarligen i 2 Aar, fordi de bruge deres Koer til alt
deres Arbeide.
Ogsaa i de nordlige Herreder udbreder denue Skik sig, ja man
seer endog Huusmænd fra Hundborg komme til Thisted med deres
Koer for Torvevognen. Men — jo længere man kommer Nord
paa, desto sjeldnere træffer man en Huusmand, som spænder sine
Koer for Vogn eller Plov. Dette er ligeledes ualmindeligt i Han-
herred, hvor det dog, som i alle skarpere Egne, vilde være af Big-
tighed, at indskrænke Hesteholdet og, saavidt muligt, erstatte dem
ved Qvæget. Enkelte, som ei godt kunne holde Heste, have dog
begyndt at holde j deres Sted et Par smaae Stude til Arbeidet,
ftrasom i Kliim, og det var især at onste, at Brugen deraf i denne
Egn maatte blive alniindelig.
I denne Henseende staaer Mors endnu længst tilbage, især
Nørre-scried, hvor næsten Ingen endnu har begyndt med at bruge
Koer, som Arbeidsdyr, hvorfor Huusmand Mads Smed i Galtrup
fortjener at nævnes som en Undtagelse, da han bruger sine Koer i
Forening med Stude til alt Slags Arbeide. Derimod i Sonder-
Herred er det ei saa sjeldent at træffe Hornqvæget som Arbeidsdyr.
Saaledes bruge tvende Boelsmænd i Tætning Slude til dermed at
forrette alt deres Arbeide. Balthazar paa Storup-Hede i Drding
Sogn var en af de Ferste, som for 10 Aar siden begyndte dermed,